09/02-18 19:11; Opdateret: 09/02-18 21:42

Bilværksted med trykflasker nedbrænder i EsbjergBilværksted med trykflasker nedbrænder i Esbjerg

Et værksted i et industriområde er brændt. Politiet råder beboere og andre om til at holde sig på afstand.

storybild

Politiet advarede omkringboende, da et bilværksted i et industrikvarter i Esbjerg fredag brændte ned. Der var trykflasker med blandt andet gas på værkstedet, som risikerede at eksplodere. Scanpix/Mogens Flindt/arkiv

Esbjerg. Brandfolk arbejdede fredag aften på at slukke en brand i et autoværksted på Stenhuggervej i Esbjerg, oplyser vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der er endnu ikke oplysninger om brandårsagen.

Hele bygningen var omspændt af flammer, og beboere i området og andre blev advaret om at holde sig på afstand, fordi der var trykflasker på værkstedet, som kunne eksplodere.

- Der er trykflasker med blandt andet gas på værkstedet, og brandfolkene kan ikke komme ind og køle dem ned. Derfor er der risiko for, at de kan eksplodere, sagde vagtchefen tidligere fredag.

Først på aftenen kunne brandvæsnet meddele, at ilden var under kontrol.

Endnu havde brandfolkene dog ikke fået adgang til trykflaskerne, det vil først ske senere fredag aften.

- Derfor opretholder vi afspærringen omkring brandstedet, sagde Erik Lindholdt ved 20-tiden.

Klokken 21 kunne politiet meddele, at branden var slukket.

Værkstedet ligger i et industriområde, og der er ikke beboelse i området.

Brandfolkene har koncentreret deres indsats om at hindre ilden i at sprede sig.

Politiet opfordrer folk til at holde sig uden for det afspærrede område og i øvrigt respektere politiets anvisninger.

Ifølge vagtchefen står værkstedsbygningen ikke til at redde. Derfor vil der fredag aften ske en såkaldt kontrolleret nedbrænding.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Alle frygter det værste: Nu kommer...
bt.dk
8 'gode' grunde: Derfor synes...
bt.dk
Prins Vincents reaktion får Anders...
bt.dk
Åge Hareide svinger kniven: Disse...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx