Eurovision-ledelse ansætter deres egne børnEurovision-ledelse ansætter deres egne børn

Tre ud af fire i Wonderful Copenhagens ledelse, der stod bag Eurovision, har ansat familiemedlemmer. Medarbejdere og bestyrelse kritiserer nepotismen.

storybild

Ledelsen i Wonderful Copenhagen der havde ansvaret for Eurovision i København. (Billede: Grafik: Emotion)

Det er helt normalt, at ledelsen i Wonderful Copenhagen, der havde ansvaret for Eurovision i København, ansætter deres egne børn eller andre familiemedlemmer, når de mangler et arbejde.

Således har tre ud af fire direktører sikret nær familie et job i turistselskabet, der blev støttet med 83 millioner skattekroner i 2012.

Ny Eurovision-fadæse: Kørte pirattaxa med Conchita Wurst
Ny Eurovision-fadæse: Kørte pirattaxa med Conchita Wurst

Men det er stærkt kritisabelt, mener flere bestyrelsesmedlemmer i Wonderful Copenhagen, som ikke kendte til familieansættelserne, før metroxpress overbragte dem nyheden.

»Jeg er ikke blevet orienteret i bestyrelsen om, at direktører har fået ansat deres egen familie. Det burde vi. Og jeg mener, at man ligesom i mange private firmaer ikke må ansatte sin familie. Så det må vi have op i bestyrelsen,« siger bestyrelsesmedlem Per Roswell.

Eurovision-elbiler blev ladet op med dieselolie
Eurovision-elbiler blev ladet op med dieselolie

Nepotistiske ansættelser er ulovlige i det offentlige, men da Wonderful Copenhagen er registreret som en erhvervsdrivende fond, overtræder de ikke loven.

Du betaler: Tabte 1,2 millioner på VIP-mad
Du betaler: Tabte 1,2 millioner på VIP-mad

Alligevel er det problematisk, mener Steen Vallentin, lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

»Man skal generelt passe på med at favorisere sine egne. Hvis man bevæger sig på kanten af nepotisme, er det en god idé at sikre sig rygdækning i bestyrelsen. Hvis en ansættelse ikke kan tåle dagens lys, er der som udgangspunkt noget galt,« siger han.

Budgetkaos for 420 millioner i Københavns Kommune
Budgetkaos for 420 millioner i Københavns Kommune

De ansatte i Wonderful Copenhagen forsøgte allerede sidste år at råbe op om problemet i en intern klimaundersøgelse:

»Nepotisme - for meget venskabelighed og favorisering (darlings) – for mange vennetjenester, som besværliggør arbejdet,« lyder det blandt andet i undersøgelsen, mens en anden skriver:

»Kedelig tendens til at overse gode medarbejdere - kedeligere tendens til at ansætte internt og/eller venner og bekendte samt "dem, man godt kan lide"«

VVS-firma kræver: Eurovision-ledelse skal selv betale millionregning
VVS-firma kræver: Eurovision-ledelse skal selv betale millionregning

Region Hovedstaden, der hvert år støtter Wonderful Copenhagen med 41 millioner skattekroner, ønsker ikke at kommentere turistselskabets familieansættelser.

De skylder os 700.000 kroner: Paintballklub stævner Eurovision-selskab
De skylder os 700.000 kroner: Paintballklub stævner Eurovision-selskab

Regionen vil dog fremover stille større krav til, hvordan deres støttekroner bliver brugt.

»Når vi til efteråret skal indgå en ny resultatkontrakt med Wonderful Copenhagen, vil vi blandt andet lægge vægt på, at organiseringen er med til at understøtte løsningen af opgaverne,« skriver Claus Bjørn Billehøj, direktør for Region Hovedstadens Center for Regional Udvikling, i en e-mail til metroxpress.

Eurovision-budget fyldte kun én A4-side
Eurovision-budget fyldte kun én A4-side

Wonderful Copenhagen har ikke ønsket at kommentere metroxpress' afsløringer.

LÆS OGSÅ: Hovsa: Eurovision-selskab glemte el og rengøring i budgettet

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er alle Eurovision-skandalerne

LÆS OGSÅ: Du betaler: Regningen for Eurovision nærmer sig 100 millioner kroner

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx