Af Ritzau - 04/12-16 22:55

Babyer på to måneder bliver testet i sociale kompetencerBabyer på to måneder bliver testet i sociale kompetencer

De helt tidlige år er mere afgørende for børns udvikling, end vi har vidst hidtil, viser ny undersøgelse.

storybild

Babyer i Køge Kommune bliver testet inden for otte udvalgte fokusområder som blandt andet øjenkontakt, pludren og kropssprog. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

Nogle treårige børn har et lige så godt sprog som børn på fem et halvt år. Og forskellen skal findes i forældrenes evne til at stimulere deres børn, skriver Berlingske.

Tallene fremgår af en ny undersøgelse, "En god start - livsduelighed hos de allermindste", som SFI har udarbejdet for Egmont Fonden.

Undersøgelsen viser, at børnenes livsduelighed grundlægges i de første 1000 dage af livet. Det får stor betydning for børnenes senere skolekarakterer, adfærdsproblemer og risiko for at blive kriminelle.

- Der sker noget i disse helt tidlige år, som nok er vigtigere, end vi lige har været klar over, siger Mette Deding, forskningschef for skole og uddannelse ved SFI.

Undersøgelsen er baseret på data fra den store forløbsundersøgelse af danske børn, som følges fra fødslen i 1995, til de er blevet voksne.

- Der er en statistisk sammenhæng mellem de børn, der som treårige har svært ved at forstå enkle sætninger og ikke kan samtale om lette emner, og de børn, der senere klarer sig dårligt i skolen, siger Mette Deding.

Flere kommuner, blandt andre Køge Kommune, er begyndt systematisk at undersøge de sociale kompetencer hos babyer helt ned til tomånedersalderen.

Kommunens sundhedsplejersker giver børnene en score inden for otte udvalgte fokusområder som øjenkontakt, pludren og kropssprog.

Hvis barnet får en bestemt score, henvises forældrene til kommunens familiebehandlere, hvilket er sket i fem tilfælde siden opstarten i maj.

- Det er et forsøg på at lytte til det helt lille barns stemme. Vi vil gerne ind, før barnet bliver alvorligt påvirket, siger ledende sundhedsplejerske Tine Sommersted til avisen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet rykket ud: Person fundet død...
bt.dk
Menneskejagt i gang - flere kvæstede...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Svømmestjernen Daniela Samulski er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx