Af - 27/08-14 18:18; Opdateret: 27/08-14 18:46

Døende børn skal kunne få smertebehandling hjemmeDøende børn skal kunne få smertebehandling hjemme

Regeringen vil afsætte 60 millioner kroner, så uhelbredeligt syge børn og unge kan få smertebehandling i hjemmet. Kræftens Bekæmpelse er glade for forslaget.

storybild

Det tryggeste sted for syge børn er ofte hjemme, og derfor skal uhelbredeligt syge børn og unge også kunne få smertebehandling dér, mener regeringen. (Billede: Polfoto)

400 børn og unge år bliver hvert år ramt af en dødelig sygdom som kræft. I hvert femte tilfælde må lægerne give fortabt og konstatere, at der ikke er andet at gøre, end at forsøge gøre slutningen på livet så smertefri som muligt. Og den afsluttende smertebehandling skal kunne foregå i trygge rammer, mener regeringen.

- Det er familier i deres livs krise, og i den situationer skal vi have fokus på, at familien fungerer, og at barnet er i de absolut tryggeste rammer. Derfor skal vi i den sidste tid kunne rykke sygehuset hjem til dem, hvis familien ønsker det, siger De Radikales sundhedsordfører, Marlene Borst Hansen til metroxpress.

11-årig pige overlevede kræft og designer nu mirakel-rygsæk til andre syge børn
11-årig pige overlevede kræft og designer nu mirakel-rygsæk til andre syge børn

Derfor vil regeringen som en del af sit finanslovsudspil afsætte 60 millioner kroner frem til 2018, så uhelbredeligt syge børn og unge under 18 år kan få smertebehandling hjemme hos sig selv i stedet for på hospitalet.

- Det kan forhåbentlig gøre det betydeligt nemmere at være en familie, når man er der hjemme, hvor man kan lave aftensmad og opretholde en hverdag i stedet for, at den ene forældre sidder på sygehuset, siger Marlene Borst Hansen.

Søskende til kræftramte bliver oftere psykisk syge
Søskende til kræftramte bliver oftere psykisk syge

Hos Kræftens Bekæmpelse glæder Laila Walther, der er chef for organisationens patientstøttetilbud, sig over forslaget.

- Hvis børn og unge skal kunne dø hjemme, kræver det smertelindring. Og det er rigtig vigtigt, at vi kan tilbyde børn og unge at være hjemme så længe som muligt. Spørger man syge børn, hvad der er vigtigst for dem, så er det at være i trygge omgivelser, siger Laila Walther.

Morten Ankerdal i rørende farvel: - Far var min bedste ven
Morten Ankerdal i rørende farvel: - Far var min bedste ven

Sundhedsordfører Marlene Borst Hansen understreger dog, at der er tale om et frivilligt tilbud. Hvis eventuelle søskende oplever, at sygdommen ”flytter ind” og overtager hjemmet, har familien stadig mulighed for at få smertebehandling på hospitalet på almindelig vis.

Ifølge Laila Walther fra Kræftens Bekæmpelse er det dog ofte lige så slemt for den syges søskende, uanset om behandlingen foregår ude eller hjemme.

Daniel mistede ben som 6-årig: Nu bestiger han legendarisk stigning
Daniel mistede ben som 6-årig: Nu bestiger han legendarisk stigning

- Det kan jo ikke måles, om det er værst med en opsplittet familie eller at have sygdommen hjemme. Jeg tror, det værste for et barn er det, man ikke ved, men i stedet forestiller sig. Når man har sin syge bror eller søster hjemme, så ved man, hvad der sker, siger hun.

Nu kan kræft- og hivpatienter købe hash
Nu kan kræft- og hivpatienter købe hash

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx