Af Ritzau - 24/01-17 15:15; Opdateret: 24/01-17 15:31

Medier: Vejle skal lægge hus til ny politiskoleMedier: Vejle skal lægge hus til ny politiskole

Det bliver den tidligere sygeplejeskole i Vejle, der skal omdannes til en ny vestdansk politiskole.

storybild

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ventes senere tirsdag at offentliggøre, at Vejle kommer til at huse den nye vestdanske politiskole. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/© Uffe Weng)

Efter et langt, rodet forløb bliver den nye vestdanske politiskole placeret i Vejle. Det erfarer TV2 News og DR.

Ifølge tv-stationernes oplysninger vil regeringen - på baggrund af politifaglige anbefalinger - omdanne den tidligere sygeplejeskole i Vejle til en ny politiskole.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) holder et kort pressemøde om politiskolen foran Justitsministeriet klokken 15.45, oplyser ministeriet til Ritzau.

Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard (V), kan over for Ritzau ikke bekræfte placeringen. Han har ikke hørt noget fra regeringen, men er klar til at fejre med champagne.

Heller ikke DF-formand Kristian Thulesen Dahl kan bekræfte historien. Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, har ingen kommentarer.

Regeringen har i lang tid stået fast på, at skolen skulle etableres i et nybyggeri i Herning, men justitsminister Søren Pape Poulsen (K) måtte mandag give sig.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stod fast på at placere skolen i en eksisterende bygning.

I Rigspolitiet og Bygningsstyrelsens rapport fra efteråret scorede Vejle sammen med Skanderborg bedst på en række politifaglige og bygningsmæssige parametre. Holstebro kom ind på en tredjeplads.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx