06/09-13 10:29

Engell om V-udspil: En gratis omgangEngell om V-udspil: En gratis omgang

Venstres finanslovudspil bærer præg af, Venstre ikke forventer en aftale med regeringen, siger kommentator

storybild

Venstres finansordfører slår et slag for markante skattelettelser som et udspil i finanslovsforhandlingerne. Men det er blot spil for vælgerne, siger politisk kommentator Hans Engell. Venstre forventer ingen aftale med regeringen, fastslår han. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Venstres finanslovudspil er en gratis omgang i den forstand, at det ikke kommer til at blive nogen krumtap i forhandlingerne på Christiansborg om finansloven for 2014. Det siger politisk kommentar Hans Engell om udspillet, som fremlægges fredag.

- Det er helt klart, at regeringen sigter på en finanslovaftale med støttepartiet Enhedslisten. Venstre ved godt, at regeringen ikke ser dem som hovedmakker, når der skal laves finanslov.

- Derfor er der også grænser for, hvor meget umage Venstre gør sig, og hvor store ambitioner de bygger ind i deres finanslovudspil, siger han.

LÆS OGSÅ: Venstre: Danskernes skat skal lettes med milliarder

Som det store oppositionsparti er Venstre forpligtet på alligevel at fremlægge et finanslovforslag. Men de kommer ifølge Engell ikke med noget stort eller ambitiøs udspil, der rækker ud på den anden side af et folketingsvalg.

- Det er den lille model og helt blottet for overraskelser. Den tydeliggør blot, at regeringen og Venstre har vidt forskellige prioriteringer og anslår nogle klassiske og forventelige hovedtakter som lempelser for erhvervslivet, skattelettelser og en beskæftigelsesreform, der virkelig går til stålet, siger Engell.

Han forventer, at vi skal langt tættere på det næste folketingsvalg, før Venstre for alvor lukker op på posen og fremlægger en større samlet økonomiske plan.

- Vi skal nok ind i næste år, før vi ser et mere seriøst økonomisk udspil fra Venstre. På nuværende tidspunkt har de ingen interesse i at fremlægge planer, som bare på forhånd risikerer at blive trevlet fra hinanden og gennemanalyseret, siger han.

- I stedet satser de på at komme med et udspil, som til sin tid kan bruges både som oplæg i en valgkamp, og som de også satser på efterfølgende at kunne gennemføre, hvis de kommer i en regeringsposition, siger Engell.

Det samlede udspil fra Venstre præsenteres fredag klokken 12.30.

/ritzau/


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: Prins Nikolai er på...
bt.dk
Amalie Dollerup efter premieren: Jeg...
bt.dk
Læge kiggede stortalent i øjnene, da...
bt.dk
Er dette billedet, der viser, at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx