Af Niels Pedersen - 12/03-17 20:58

Anita blev forfulgt af truende mand: Så greb to Fakta-medarbejdere indAnita blev forfulgt af truende mand: Så greb to Fakta-medarbejdere ind

Anita Jensen uddeler store roser til to unge Fakta-medarbejdere efter at de håndterede en højspændt og potentielt farlig situation til ug med kryds og slange.

storybild

Arkivfoto. Det er ikke den afdeling af Fakta, hvor episoden fandt sted, på billedet. Foto: Nils Meilvang

Episoden fandt sted lørdag, hvor Anita Jensen følte sig nedstirret af en aggressiv og meget pågående mand, mens hun var ude for at handle i Fakta på Vindebyvej i Herlev.

'Jeg kigger på ham og vil gå videre, men han begynder at følge efter mig rundt i butikken, og da jeg kommer op til kassen, står han ved udgangen, og begynder at råbe ubehagelig ting efter mig. Der står også en anden kunde ved kassen, hun bliver virkelig bange,' skriver Anita Jensen i et opslag på Faktas Facebook-side.

Medarbejderen i kassen ringede straks efter hjælp, og en anden ansat i Fakta fik manden til at forlade butikken. Men det fik ham ikke til at opgive sit foretagende.

Røvere kastede syre i hovedet på ansat i supermarked
Røvere kastede syre i hovedet på ansat i supermarked

'Manden forlader butikken og står udenfor og virker ventende på mig. Jeg går ind i butikken igen, manden følger med, og han virker meget truende overfor mig,' skriver Anita Jensen.

Det fik en af de to Fakta-medarbejdere til at følge hende ned til deres kontor, hvor medarbejderen blev ved hendes side indtil der var ro på den meget anspændte situation.

'Flere gange går medarbejderen ud og ser, om manden har forladt området, og det havde han så ikke,' skriver Anita Jensen.

Blev mobbet i skolen: Mødte plageånd i supermarked og hævnede sig
Blev mobbet i skolen: Mødte plageånd i supermarked og hævnede sig

Der skulle gå en halv time, før den aggressive mand forlod Fakta-butikken, så Anita Jensen langt om længe kunne færdiggøre sine indkøb uden at føle sig truet.

Senere på dagen blev hun ringet op af Fakta-medarbejderen, som fortalte, at manden var fanget på butikkens video-overvågning. Ifølge Anita Jensen fortalte butiksassistenten hende, at de før har haft problemer med den pågældende mand i butikken.

Efter at have sundet sig lidt ovenpå den voldsomme episode skrev Anita Jensen søndag et opslag på Faktas Facebook-side, hvor hun roser de to ansattes håndtering af den højspændte situation.

Supermarked sælger jordbær, der er pakket ind enkeltvis
Supermarked sælger jordbær, der er pakket ind enkeltvis

'De to Fakta-medarbejdere skal have stor ros for at bevare roen og overblikket, trods for deres unge alder. Giv dem et skulderklap. Det har de så meget fortjent,' slutter Anita Jensen.

Episoden er meldt til politiet af både Anita Jensen og Fakta.

Du kan læse hele Anita Jensens beskrivelse af episoden her:

LÆS OGSÅ: Derfor er der tomme hylder i dit supermarked lige nu

LÆS OGSÅ: Salat fra supermarked kaldt tilbage efter klamt fund

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx