11/05-18 13:53; Opdateret: 12/05-18 01:13

Svensk motorcyklist dræbt i frontalt sammenstød i NordjyllandSvensk motorcyklist dræbt i frontalt sammenstød i Nordjylland

En 51-årig svensker mistede fredag livet, da han kørte frontalt sammen med en bil syd for Aalborg.

storybild

En svensk motorcyklist blev dræbt i en alvorlig trafikulykke i Nordjylland fredag. Free/Arkiv

Aalborg. En 51-årig svensk statsborger mistede fredag livet i en alvorlig trafikulykke på Ny Nibevej sydvest for Aalborg.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

- Det forlyder, at en personbil rammer frontalt ind i to motorcyklister. Det er formentlig opstået ved, at personbilen har overset, at trafikken foran standsede.

- For bilen trak i hvert fald ud i den modsatte vognbane, hvor en gruppe på fem motorcyklister kom kørende, siger vagtchef Poul Fastergaard.

- Det var en gruppe svenske motorcyklister, som var på ferie i Danmark, siger vagtchef Per Jørgensen natten til lørdag.

Den dræbtes pårørende er blevet underrettet.

Ud over den dræbte blev en anden motorcyklist alvorligt kvæstet i ulykken.

- Han nåede at undvige bilen, men væltede på sin motorcykel og kom alvorligt til skade, siger Per Jørgensen.

De resterende tre nåede at undvige.

Den kvindelige fører af personbilen, der var involveret i ulykken, slap uskadt fra ulykken.

- Hun er meget chokeret over det, siger Per Jørgensen.

Nordjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 12.50.

Ulykken skete mellem Store Restrup og Frejlev.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Familie ryddede op på loftet: Fandt...
bt.dk
Jens Gaardbo: Kronprinsen er en...
bt.dk
Forskere lover: NU løser vi gåden om...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx