Af - 13/01-15 09:26

Lærere og pædagoger overser børnenes overgreb på hinandenLærere og pædagoger overser børnenes overgreb på hinanden

Kun hvert sjette overgreb, børn begår mod andre børn, bliver afsløret af lærere og pædagoger.

storybild

Lærere og pædagoger overser børnenes egne overgreb på hinanden. Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

Lærere og pædagoger har for sjældent et vågent øje på børnene.

Nye tal fra Januscentret, der de seneste ti år har behandlet 300 børn og unge under 18 år, der har krænket andre seksuelt, viser, at blot hver sjette sag er blevet kendt, fordi en pædagog eller lærer har taget børnene på fersk gerning eller fået ofrene til at fortælle om overgrebene. Det skriver Politiken.

- Det er meget overraskende, at så få overgreb bliver opdaget af fagpersoner. Der er plads til forbedring for at sige det pænt, siger psykolog Mimi Strange, der er chef på Januscentret, der beskæftiger sig med børn og unge, som begår seksuelle grænseoverskridelser og overgreb mod andre børn og unge.

- Når børn bliver udsat for overgreb, fortæller de det ikke nødvendigvis selv, og det kan have alvorlige konsekvenser, hvis det ikke bliver opdaget. Så det er vigtigt at have fokus på, hvordan de voksne omkring børnene kan blive bedre til at opdage og afsløre, hvis der foregår noget, der ikke skal foregå.

Kræftramtes børn fortvivlede forældre: Hjælp os med at få vores billeder igen
Kræftramtes børn fortvivlede forældre: Hjælp os med at få vores billeder igen

Knap hvert tredje seksuelle overgreb mod børn begås af andre børn under 18 år, viser tal fra Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet.

Men hvor mange børn og unge, der er udsat for seksuelle overgreb, ved man ikke, fordi en betydelig del af ofrene aldrig fortæller om det, de har været udsat for, fortæller daglig leder af Børneteamet på Center for Seksuelle Overgreb Anette Baadsgaard.

Undersøgelser anslår, at omkring fem procent af drengene og 18 procent af pigerne i 9. klasse har haft uønskede seksuelle erfaringer med andre børn og unge.

TV: Led skolelærer råber ad lille pige - her er hendes søde hævn
TV: Led skolelærer råber ad lille pige - her er hendes søde hævn

At blot 15 procent af Januscentrets sager er blevet afsløret af fagpersoner bekymrer hende.

- Hvis et barn kommer i skole eller institution med blå mærker på kroppen, spørger man ind til det og giver ikke op. Sådan er det ikke med mistanke om seksuelle overgreb. Der er helt klart en anden berøringsangst, siger hun.

Ifølge Anette Baadsgaard skyldes det dels en frygt for at sætte falske anklager i gang, hvis man som voksen ikke er 100 procent sikker i sin sag og dels det faktum, at børn ofte er meget afvisende, hvis de bliver spurgt til seksuelle overgreb, de har oplevet.

- Børn er ekstremt gode til at skjule det, så pædagoger og lærere ikke får øje på det, så man skal være vedholdende. Man skal ikke lade sig afvise, men bide sig fast, hvis man får en mistanke om mistrivsel.

Søskende til psykisk syge lider i stilhed
Søskende til psykisk syge lider i stilhed

LÆS OGSÅ: TV: Forældre forklarer for første gang deres børn, hvad sex er

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx