Af - 12/02-14 07:41; Opdateret: 12/02-14 10:19

Dansker opfordrede til Jihad: Anholdt i terror-sagDansker opfordrede til Jihad: Anholdt i terror-sag

En 54-årig mand er anholdt for at tilskynde til terror

storybild

Den 54-årige bliver fremstillet i grundlovsforhår i Retten på Frederiksberg. (Billede: Polfoto)

Københavns Politi har anholdt en 54-årig dansk statsborger for at tilskynde til terror.

Det skete i går klokken 17.10

- Vi har i denne sag arbejdet tæt sammen med London Metropolitan Police. Vores engelske kolleger har medvirket til at gøre Københavns Politi opmærksomme på, hvordan sociale medier blev benyttet til at formidle den anholdtes budskaber og opfordringer, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet, Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Den anholdte mand er tidligere idømt 3,5 års fængsel for lignende overtrædelser og var senest i marts 2013 anholdt og sigtet for tilsvarende overtrædelser.

- Vi har imidlertid konstateret, at den pågældende har fortsat sine opfordringer. Sigtelserne fra marts omhandlede udgivelsen af bøger, som opfordrer til at deltage i jihad.
Efterfølgende har den pågældende medvirket til at udgive yderligere en bog, forklarer Jens Møller Jensen.

Flere danske medier erfarer, at der er tale om marrokansk-danske Said Mansour, som tidligere har afsonet en fængselsdom på tre år og seks måneder for at opildne til terrorhandlinger.

De tidligere rejste sigtelser indgår i Københavns Politis beslutning om en fornyet anholdelse. Den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg i dag klokken 09.30 med krav om varetægtsfængsling.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx