Af - 04/10-14 20:28

Thomas var med evakueret tog: Sådan oplevede han afsporingenThomas var med evakueret tog: Sådan oplevede han afsporingen

Thomas Bohsen og hans kone måtte sammen med omkring 100 andre gå til Horsens Station fra ulykkesstedet.

storybild

Privatfoto

Et IC3-tog blev her til aften ufrivilligt parkeret midt på skinnerne på den befærdede strækning mellem Fredericia og Aarhus på grund af en afsporing.

29-årige Thomas Bohsen var sammen med sin kone på vej til Aarhus fra et familiebesøg i Vejle, da toget løb ind i problemer kort før stoppet ved perronen i Horsens.

Tog kører af sporet: Her bliver passagererne evakueret
Tog kører af sporet: Her bliver passagererne evakueret

- Det startede med, at vi holdt stille før Horsens. Vi fik at vide, der var signalproblemer, fortæller Thomas Bohsen og fortæller om selve afsporingen, der skete kort efter, da toget satte i gang.

- Vi sidder langt nede i toget, og vi følte det som en hakkende opbresmning, siger han om den ganske udramatiske afsporing, som ingen først vidste var sket.

- Vi fik at vide over højttalerne, at der var sket et sporskkifte netop som toget kørte over skiftet, og at vi skulle holde lidt tid. Så siger de over højttalerne, at vi skal ud at gå og pakke sammen, så vi er klar.

- Så får vi at vide, at vi skal lade stor baggage blive, fortsætter han og fortæller, at passagererne derefter gik igennem toget til en af de forreste døre, hvor de blev hjulpet ned på skinnerne, så de selv kunne gå de få hundrede meter ind til Horsens Station.

Thomas Bohsen fortæller, at de tilkaldte busser nåede hurtigt frem til Horsens.

Thomas og hans kone er blevet omkring tre timer forsinket på rejsen fra Vejle til Aarhus.

Ingen er kommet til skade ved afsporingen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx