Af - 03/01-17 18:50; Opdateret: 03/01-17 19:05

DMI: Meget farligt vejr rammer Danmark - her bliver det helt usædvanligtDMI: Meget farligt vejr rammer Danmark - her bliver det helt usædvanligt

Kraftig blæst får DMI til at varsle meget farligt vejr.

Bildstrecke im Grossformat »

Vindstød med styrke op til stærk storm rammer Danmark i de kommende timer, og det har fået DMI til tirsdag aften at udstede et varsel om ‘meget farligt vejr.’

Det ‘røde’ varsel skyldes, at de kraftige vinde forventes at forårsage en kraftig stigning af vandstanden i store områder i de danske farvande.

- De værste vindstyrker får vi langs den jyske vestkyst og mod nord- og vestvendte kyster. Her vil det blæse med op til 30 meter i sekundet, hvilket svarer til 108 kilometer i timen, siger Thyge Rasmussen, DMI.

Hele landet får sol på den første hverdag i 2017
Hele landet får sol på den første hverdag i 2017

Han fortæller, at det kraftige blæsevejr begynder midt på aftenen og varer ved til i morgen tidlig. Og selvom vindene formodentlig bliver svagere, end det var tilfældet med ‘Urd,’ der ramte sidst i december, så betyder særlige vejrforhold, at vandstanden i blandt andet Lillebælt, Sydfynske Øhav, Storebælt og i Østersøen vil stige til mellem 1,3 og 1,8 meter (Dansk vertikal reference)

Derfor har DMI følgende opfordring:

- Beskyt dig selv og din ejendom. Kraftig vind kombineret med forhøjet vandstand vil medføre store kystoversvømmelser og betydelig skade på bygninger og kystsikring. Offentligheden rådes til at forlade truede kystområder og efterkommer al rådgivning fra myndighederne.


- Mange steder kommer vandstanden over halvanden meter, og det er ganske usædvanligt i så stort et område, siger Thyge Rasmussen.

Mens det kraftige blæsevejr ventes at være overstået i morgen tidlig, forventer DMI, at de forhøjede vandstande vil stå på mellem klokken 18 onsdag og tidlig torsdag morgen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx