Af - 27/11-15 20:40

Derfor begynder nogle at græde når de bliver fuldeDerfor begynder nogle at græde når de bliver fulde

Når nogle mennesker bliver fulde, kan de blive ekstra følsomme og begynde at græde. Dansk ekspert hjælper os med at forstå hvorfor.

Bildstrecke im Grossformat »

Kæreste-sorger, skænderier eller mangel på selvtillid. Nogle mennesker kan lettere blive påvirket følelsesmæssigt, når de drikker alkohol. Men hvordan kan det være, at nogle pludseligt – nærmest ud af det blå – pludselig kan blive nedtrykt og begynde at græde?

Læge Nanna Døssing arbejder hos Lænken og arbejder til daglig med at behandle alkoholmisbrugere. Hun har siden 1996 arbejdet med misbrugere, og hvordan hjernen påvirkes af rusmidler. Og hun kalder tendensen almindelig.

- Ja, klokken tolv sidder alle og græder, siger Nønna Døssing til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Kom godt gennem julefrokosten: 5 gode råd mod tømmermænd

Tom skål
Forklaring på tudeturene skal findes i kemien i hjernen, som påvirkes kraftigt, når vi indtager alkohol. Vores belønningssystemer med dopamin og serotonin forstyrres nemlig meget, når promillen stiger.

Alkohol giver en kunstigt øget dopamin og serotoninaktivitet. Det føles naturligvis godt, når musikken spiller, men ikke når stoffet pludselig slipper op, er det ikke så sjovt.

- Du skal forestille dig, du har en skål oppe i hjernen med serotonin. Hver gang du glæder dig, mærker du lyst. Det er hormoner, som bliver frigivet i hjernen, og dem kan du få udskilt i bestemte mængder, som er normalt. Men når du drikker alkohol, bliver denne skål tømt. Og den del af kroppen, som producerer serotonin, kan slet ikke følge med, forklarer Nanna Døssing, som siger, det er derfor, nogle pludselig begynder at græde.

- Så du får ligesom tømt den her skål. Klokken 12 er der bare ikke mere tilbage, og så bliver du deprimeret. Så selvom du får rigtig gode nyheder, bliver det svært at mærke glæde, fordi der simpelthen ikke er mere serotonin tilbage, som kan blive skilt ud i blodet, siger lægen, som understreger, at flere andre stoffer, som dopamin også spiller ind.

LÆS OGSÅ: Derfor bruger du ALTID for mange penge i byen

Tømmermænds blues
Manglen på serotonin kan nemt påvirke dig dagen efter, og hvis du nogle gange har følt dig nedtrykt dagen efter, handler det også om den ustabile kemi i hjernen.

- Dagen derpå, kan du også opleve en mangel på serotonin og få depressive tanker. Og du kan have øget angst. Alt det kan være med til at forværre oplevelsen af tømmermænd, som i virkeligheden er forgiftningssymptomer, siger Nanna Døssing.

LÆS OGSÅ: Denne type kærestepar holder bedst sammen

Hun understreger, at overdreven forbrug eller et direkte misbrug kan forårsage langvarige depressioner.

- Hvis du drikker dagligt, kan du blive decideret klinisk deprimeret, fordi du mangler serotonin i hjernen, siger Nanna Døssing.

LÆS OGSÅ: Derfor kan nogle mennesker aldrig styre deres brandert

LÆS OGSÅ: Derfor kaster du op, når du bliver for fuld

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx