Af Jeppe Elkjær Andersen - 29/05-17 16:28

Politiet efterlyste en kaiman: Nu er der nyt i sagenPolitiet efterlyste en kaiman: Nu er der nyt i sagen

Krybdyret var i første omgang set ved en svømmehal.

storybild

Arkivfoto (Billede: Pixabay)

Søndag gik Bornholms Politi ud med en noget speciel efterlysning, da de på Twitter ønskede oplysninger om en 'babykrokodille', som var blevet set ved svømmehallen i Gudhjem. Senere stod det klart, at der nærmere var tale om en dværgkaiman, som var blevet væk fra ejeren. Nu er kaimanen endelig blevet fundet.

Det skriver Bornholms Tidende.

Vagthavende ved Bornholms Politi Henning Siezing bekræfter til MX, at dværgkaimanen igen er hjemme. Det var ejere selv, der har fundet frem til den.

»Ja, det er rigtigt, den er hjemme igen. Jeg ved ikke, hvordan den er kommet det. Ejeren af kaimanen har blot oplyst, at den er hjemme igen,« siger Henning Siezing.

Gerningsmænd brugte stige ved groft hjemmerøveri i Rødby
Gerningsmænd brugte stige ved groft hjemmerøveri i Rødby

Han fortæller, at politiet kun har holdt sporadisk øje med, om de kunne finde dyret, efter det kom frem søndag, at det var blevet set ved svømmehallen i Gudhjem.

Søndag gik Bornholms Politi ud på Twitter og fortalte, at en borger havde henvendt sig, da en slags babykrokodille var blevet set i Gudhjem. Senere blev det slået fast, at der faktisk var tale om en dværgkaiman, som var sluppet væk fra sin ejer.

Søndag fortalte vagtchef Poul Bjerregaard om sagen:

»Jeg ved ikke så meget andet end, at vi fik en anmeldelse lidt i 17.30, hvor der er blevet set, hvad der minder om en babykrokodille i Gudhjem. Vi ved ikke, om der er tale om en babykrokodille, men vi har en patrulje, der er i området og som lige kigger forbi derhenne,« sagde han.

LÆS OGSÅ: Løs kaiman spottet ved dansk svømmehal

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx