Af - 28/01-14 13:28; Opdateret: 29/01-14 13:03

Flabet finansminister: Har ikke tid til 175.000 stemmerFlabet finansminister: Har ikke tid til 175.000 stemmer

Finansministeren havde ikke tid til at modtage de rigtig mange tusinde protestunderskrifter fra utilfredse danskere.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

I skrivende stund har over 175.000 danskere skrevet under på 'Nej tak til statens salg af DONG'.

- Det er ikke vores politik at sælge til Goldman
- Det er ikke vores politik at sælge til Goldman

Selvom tallet er vokset enormt de sidste par dage, så er det ikke noget, der tilsyneladende betyder det store for finansminister Bjarne Corydon.

I dag bliver Corydon grillet over Dong-handel
I dag bliver Corydon grillet over Dong-handel

Niels Christian Cederberg, der er manden bag underskriftsindsamlingen, fik i hvert fald ikke mulighed for at overrække de mange underskifter til Corydon personligt, da han tog kontakt til finansministeriet.

PensionDanmark: Vi overbød Goldman
PensionDanmark: Vi overbød Goldman

- De sagde nej, det har finansministeren ikke tid til personligt, men jeg kunne få lov til at aflevere protesterne i receptionen, fortæller Cederberg til Ekstra Bladet.

S-koryfæer raser over Corydon: Regeringen bruger 'pølseargumenter'
S-koryfæer raser over Corydon: Regeringen bruger 'pølseargumenter'

Derfor har han sendt følgende brev afsted til offentligheden.

'Amager d. 28. januar

Kære Bjarne Corydon

Som du nok har bemærket, så har regeringen og en række forligspartiers aftale om salg af DONG til Goldman Sachs skabt en del folkelig virak. Debatten om landets interesser har været mangelfuld og præget af lukkethed. Ingen udover indercirklen har haft lejlighed til at vurdere de afgivne bud på DONG.

Underskriftsindsamlingen ”Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs” på hjemmesiden skrivunder.net har dags dato Kl. 07:20 netop rundet 170.000 underskrifter.

Goldman Sachs har et mildest talt blakket ry. Det er udenfor enhver tvivl, at investeringsbanken tjener interesser, der ligger udelukkende hos Goldman Sachs. At banken har specialiseret sig i at spekulere imod egne samarbejdspartnere, kunder og stater, er vel nok en del af årsagen til, at så mange borgere er utrygge ved denne handel - som de færreste af os jo kan gennemskue. Udvidet mindretalsbeskyttelse, garanteret afkast, skattely og bonusaftaler gør blot utrygheden større og bidrager til følelsen af, at vi ikke har hørt hele sandheden om denne aftale.

Du har endnu til gode at forklare mig og resten af vælgerne i Danmark, hvorfor du er så sikker på, at dette er den bedste handel, så vi kan danne vores mening på oplyst grundlag.

Du har gang på gang i medierne fortalt, at du hilser debatten velkommen, og derfor håber jeg, du er mand nok til at stå ved dit ord og vil mødes med mig personligt torsdag den 30. januar kl. 9 i Finansministeriet, så jeg kan overdrage dig et print af underskrifterne mod salget af DONG Energy til Goldman Sachs.

Jeg vil desuden underrette alle medlemmer af finansudvalget pr. mail om underskriftsindsamlingens status inden mødet i finansudvalget torsdag den 30. januar kl. 13.

Kopi af dette brev sendes ud i offentligheden.

Venlig hilsen

Niels Christian Cederberg

Borger og initiativtager til underskriftsindsamlingen “Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs”'

LÆS OGSÅ: EL vil udskyde Dong-salg til Goldman Sachs

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx