Af Ritzau - 12/12-16 14:38; Opdateret: 12/12-16 15:55

Sexklubejer dømmes for at udleje kabiner til prostitutionSexklubejer dømmes for at udleje kabiner til prostitution

En mand får betinget fængselsstraf og skal betale 225.000 kroner i rufferisag. To ansatte er også dømt.

storybild

Ejeren af sexklubben Club 18 på Istedgade i København og to rumænske ansatte er dømt for rufferi. Klubejeren er idømt 60 dages betinget fængsel, mens de to ansatte får 20 dages betinget fængsel. (Billede: Scanpix/Martin Sylvest Andersen)

Ejeren af en københavnsk sexklub og to rumænske ansatte får betingede fængselsstraffe i en sag om rufferi. Dommen er faldet mandag i Københavns Byret.

De tre mænd var tiltalt for at udleje kabiner til prostituerede ved at tage 60 kroner for at komme ind på Club 18 i Istedgade.

Retten begrunder dommen med, at der kom et betydeligt antal prostituerede i klubben. Desuden anses det for sandsynligt, at de prostituerede brugte kabinerne med henblik på at sælge sex.

Den 64-årige sexklubejer får 60 dages betinget fængsel, mens de to rumænske ansatte får 20 dages betinget fængsel. Ejeren får desuden konfiskeret 225.000 kroner.

Anklager Louise Pedersen havde krævet, at ejeren skulle have konfiskeret 656.560 kroner. Dem havde han angiveligt tjent i entréindtægter fra prostituerede fra november 2013 til juni 2015.

Desuden havde anklageren krævet de to rumænere, der er henholdsvis 26 og 27 år, udvist. Det skete dog ikke.

Alle tre mænd har i sagen nægtet sig skyldige.

For 60 kroner i entré får klubbens gæster ifølge klubbens hjemmeside adgang til kabiner, men også gratis kaffe, wi-fi, en stor "playground" og biografer.

Klubejerens forsvarer, Peter Secher Schmidt, mener ikke, at der har været nok beviser for, at der reelt er foregået udlejning af kabiner til prostituerede. Han kalder derfor dommen for nedslående.

- Vi så billeder fra overvågning på Istedgade, men der var ingen af de prostituerede, der tog kunder med ned i klubben. På overvågning fra entréen udpegede anklageren, hvem hun mente, var prostituerede.

- Men det var der ikke bevis for. På billeder fra klubben så vi kvinder og mænd, men der var ingen interaktion imellem dem, siger advokaten.

Ejeren forklarede i retten, at han lod prostituerede komme ind i klubben, men det ikke var for at tjene penge på prostitution.

- Jeg tænkte, at det var en sølle måde, vi behandler folk på, sagde han i retten 2. december.

Han har endnu ikke besluttet, om han vil anke dommen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Mary fik Frederik til at græde: Læs...
bt.dk
Ny gade til dine børns barndom? Nu...
bt.dk
Dømt igen: Her er sandheden om Heidis...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx