Af Ritzau - 14/01-17 08:50

Soloulykke i Sønderjylland koster ung mand livetSoloulykke i Sønderjylland koster ung mand livet

En 19-årig mand mistede natten til lørdag livet, da han kørte galt ved Sommersted.

storybild

En 19-årig mand mistede natten til lørdag livet, da han kørte galt ved Sommersted nord for Vojens. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox.dk)

En 19-årig mand har natten til lørdag mistet livet i en soloulykke ved Sommersted nord for Vojens.

Ulykken skete kort før klokken 2 på Billundvej.

- Han er på vej mod nord, da han mister herredømmet over sin bil. Den vælter rundt og lander på siden i grøften, fortæller vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet har lørdag morgen ikke nogen forklaring på, hvorfor den unge mand mistede herredømmet over bilen.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet og den forulykkede bil for om muligt at fastslå, hvad der gik galt.

De pårørende til den 19-årige, der kommer fra lokalområdet, er blevet underrettet om ulykken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx