Af - 03/07-14 16:31; Opdateret: 03/07-14 17:43

Brian Holm frifundetBrian Holm frifundet

Torsdag eftermiddag blev Brian Holm frifundet i Retten på Frederiksberg.

storybild

(Billede: Polfoto)

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (metroxpress):

Nu er dommen faldet over Brian Holm i sagen om krænkelse af en 7-årig piges blufærdighed.

Torsdag eftermiddag blev han således frikendt af Retten på Frederiksberg, hvor det lød:

- Det er en enig domsmandsret, der er nået frem til resultatet, sagde retsformand Karen Moestrup Jensen.

Hun gjorde det klart, at anklagemyndigheden ikke havde bevist, at Brian Holm skulle have udført de overgreb, som beskrevet i anklageskriftet.

- Der er ingen tvivl om, at sagen har været af en sådan karakter, at offeret har været meget påvirket og er kommet hjem til sine forældre og har været meget ked af det, tilføjede Karen Moestrup Jensen.

- Men det er ikke fundet bevist, at de omtalte punkter har fundet sted. Dermed sker der frifindelse

Da dommen blev afsagt var Holms hustru og pårørende til ham mødt op i retten. De vinkede til ham, da han kom ind i retssalen 16.23. Retssalen var også fyldt med journalister, der var kommet for at berette om sagen.

Var så fuld, at han kastede op
Brian Holm forklarede selv onsdag, da retsmødet startede, at han på den pågældende nat mellem 25-26 april, hvor overgrebet skulle have fundet sted, havde været i byen, hvor han havde drukket cirka en flaske vin og 6-7 drinks. Han var så beruset, da han kom hjem igen 03.15 om natten, at han måtte brække sig. Den store mængde alkohol førte også til, at han kun kunne huske brudstykker fra nattens begivenheder.

Han kom ind til sin datter og dennes veninde (den påståede krænkede pige), som lå og sov i Holms seng. Han skulle have fat på sin arbejdstelefon, der lå til opladning i højre hjørne af sengen - samme sted, hvor pigen lå. Derfor var han nødt til at flytte rundt på hende. Det er her, at Brian Holm angiveligt blufærdighedskrænker pigen ved at beføle hende.

Pigen, der er beskyttet af et navneforbud, fortalte sine forældre om hændelsen 26. april, hvorefter de rådførte sig med politiet. Det var først 7. maj, at der blev indgivet en egentlig anmeldelse fra forældrene. 21. maj blev pigen videoafhørt af politiet, og det var 24. juni, at der blev rejst tiltale mod den tidligere professionelle cykeltyrtter.

Nye detaljer førte til politianmeldelse
Men inden anmeldelsen fandt sted blev forældrene enige med Holm om, at der ikke var noget galt, efter en samtale med en psykolog fra Rigshospitalet, der ikke mente, at der var sket noget ulovligt. Men kort tid efter valgte familien til den 7-årige pige alligevel at anmelde Brian Holm, efter datteren kom med nye detaljer i sagen.

Brian Holm har ikke været anholdt, mens politiet efterforskede sagen. Til retsmødet afgav Holm sin forklaring. Derudover vidnede forældrene til den 7-årige pige, Holms hustru gennem fem år. Der var også to videoafhøringer, som blev afspillet for lukkede døre af hensyn til pigen og Holms datter. Derudover blev der afspillet en lydfil af en samtale mellem pigen og sin mor, hvor hun fortæller om det påståede overgreb.

Senioranklager Jakob Buch-Jepsen fra Københavns Politi havde inden domsafsigelsen krævet Holm fængslet i ikke mindre end 50 dage. Forsvarsadvokat Karoline Døssing Normann krævede ham frifundet, og hvis retten skulle finde ham skyldig, skulle han straffes med dagsbøder eller højst 10 dages betinget fængsel.

Brød navneforbud
26. maj fik pressen nys om sagen, og der gik ikke lang tid før, at Brian Holm offentliggjorde, at det var ham, der var sigtet i sagen. Først lød sigtelsen på andet seksuelt forhold end samleje mod en pige, men denne ændrede sig til blufærdighedskrænkelse, da han blev tiltalt af anklagemyndigheden.

Efterfølgende er flere medier blevet meldt til politiet af Københavns Byret for brud på navneforbud.

Sagen har også ført til, at 51-årige Holm har sagt op som cykelkommentator for Eurosport, og han har valgt at tage orlov fra Frederiksberg Rådhus, hvor han sidder i byrådet for de Konservative.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx