Af - 13/12-16 06:10; Opdateret: 13/12-16 10:04

Eksotiske fisk indtager danske farvand: Heriblandt en glubsk kendingEksotiske fisk indtager danske farvand: Heriblandt en glubsk kending

Strandede klumpfisk, flere hundrede kilo tunge blåfinstun og en 2,4 meter lang sværdfisk. - Der er helt bestemt sket forskydninger i forhold til, hvilke fisk vi ser i de danske farvand, siger ekspert.

storybild

Det er klumpfisk som denne, der i højere grad end tidligere bliver observeret i danske farvande. Denne er dog fra Nordsømuseet i Hirtshals. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

De danske farvande er ved at udvikle sig til et yndet 'rejsemål' for eksotiske fisk og havpattedyr.

Alene tre gange inden for den seneste måned er verdens største benfisk - klumpfisken - strandet på sjællandske strande. Og i starten af november fandt en fisker en 2,4 meter lang, død sværdfisk i Kolding Fjord, ligesom en lystfisker to måneder forinden fik en blåfinstun på 400 kilo på krogen nord for Skagen.

Denne døde klumpfisk skyllede for to uger siden i land lidt nord for Kobæk Strandpark ved Skælskør. Den var 60 centimeter lang og vejede 10 kilo. På billedet Marck Top. Foto: Jan Johannsen.

Foto: Jan Johannsen

Ifølge Lars Skou Olsen, kurator og afdelingsleder for fisk, dyr og vandkvalitet på Den Blå Planet, vidner de eksotiske fiske-fund om en udvikling i de danske farvand:

- Der er helt bestemt sket nogle forskydninger og ændringer i forhold til, hvilke fisk vi ser og er vant til at se i de danske farvand. Inden for de seneste fire til fem år er besøg af eksotiske fisk som sværdfisk, tun og klumpfisk helt klart blevet mere hyppige.

Verdens største haj fanget på video: Måler gigantiske 6 meter
Verdens største haj fanget på video: Måler gigantiske 6 meter

Lars Skou Olsen fortæller, at de store rovfisk som tun og sværdfisk finder vej herop, når de udvider deres jagtområder i søgen på fødefisk som for eksempel sild og makrel, hvilke der findes rigelige mængder af i havene omkring Danmark.

Derfor mener Lars Skou Olsen heller ikke, at man kan ikke afvise, at nogle af disse arter kan blive en del af dansk fauna i fremtiden.

Danske fisk drukner i kræftfremkaldende gift
Danske fisk drukner i kræftfremkaldende gift

Hos Fiskeri- Og Søfartsmuseet i Esbjerg er man enig:

- Grænserne for udbredelsen af disse eksotiske arter rykker sig, så jeg mener helt bestemt, vi kommer til at se flere varmelskende arter heroppe i fremtiden, siger museumsformidler, Asbjørn Holm.

Hvidhajen kommer - måske!?

I kølvandet på vameelskende fødefisk, følger altid en lidt større fisk, og går man til sidste led i fødekæden, gemmer der sig en berygtet kending: hvidhajen.

Havets absolutte hersker kan med al sansynlig være på vej til danske farvand. Hvis den altså ikke allerede er her!? Foto: Wikimedia Commons

Hverken på Den Blå Planet eller Fiskeri- Og Søfartsmuseet ser man det som utopi, at hvidhajen en dag skulle blive en del af dansk farvand:

- Der ikke noget til fysisk eller temperaturmæssigt til hinder for, at hvidhajen kan komme herop. De havtemperaturer vi har, vil passe den fint, og tænker man på vores støt voksende sælbestand, som er hvidhajens primære bytte, kan man sagtens forestille sig, at hvidhajen kan slå sig ned her, siger Lars Skou Olsen og henviser til optagelser af en hvidhaj, der er lavet ved en boreplatform ud for Aberdeen i Skotland.

En afstand som ifølge Asbjørn Holm på ingen måde skaber problemer for en hvidhaj.

- Er de der, så er de også her. Men der er tale om strejfere, og jeg tror ikke på, at de bliver her. Så danske badegæster har bestemt ingen grund til at frygte dem.

Danmarksrekord: Jyske Simon fik monsterlaks på krogen
Danmarksrekord: Jyske Simon fik monsterlaks på krogen

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

FCK nåede det sidste tog sydpå: 'Det...
bt.dk
Bokseverdenen i sorg: Manden bag...
bt.dk
88-årig kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx