Af Ritzau - 21/05-17 10:50

Carsten Jensen-roman kan blive til international tv-serieCarsten Jensen-roman kan blive til international tv-serie

"Vi, de druknede" bliver - hvis alt går vel - til tv-serie om to til tre år med støtte fra regional filmfond.

storybild

Carsten Jensens roman "Vi, de druknede" følger fire generationer af sømænd fra Ærø. Nu er første skridt taget til at romanen bliver en tv-serie. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Nils Meilvang)

Hvis alt går vel, så kan tv-seere om to til tre år se Carsten Jensens roman "Vi, de druknede" som en international tv-serie i otte afsnit.

Sådan lyder intentionerne i hvert fald fra FilmFyn, der er med som finansieringspartner på et projekt, som det danske selskab Marlowfilm Productions har kastet sig ud i.

- Flere producenter har leget med tanken om at filmatisere "Vi, de druknede", hvor det er løbet ud i sandet. Men det her projekt tror vi på. Nu skal det kunne lade sig gøre, siger Bo Damgaard, direktør i den regionale filmfond FilmFyn.

Romanen blev udgivet i 2006. Den fortæller historien om fire generationer af sømænd fra Marstal på Ærø, der rejser ud i verden.

- Det er et meget ambitiøst projekt om en stor roman. Vi håber, at vi om to til tre år har en international tv-serie, der fortæller om et stykke dansk søfartshistorie, som er helt unikt, siger Bo Damgaard.

Marlowfilm har sikret sig rettighederne til at udvikle romanen til en tv-serie. Hvem der skal være med til at skabe serien, er endnu ikke offentliggjort.

En væsentlig del af optagelserne til serien vil ske på Ærø, men tv-serien bliver engelsksproget.

Aftalen blev indgået under filmfestivalen i Cannes, der finder sted i disse dage.

Producerne Deborah Bayer Marlow og Mikael Windelin fra Marlow Productions er i Cannes for at opsøge flere partnere til projektet.

FilmFyn er ejet af en række fynske kommuner, Fionia Film og TV2/Danmark.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx