Af - 11/10-14 10:38

Syv personer mister deres hjem ved brand i SønderborgSyv personer mister deres hjem ved brand i Sønderborg

Flere lejligheder blev evakueret, da en voldsom brand tidligt lørdag morgen raserede fire lejligheder.

15-20 personer blev evakueret og syv personer mistede deres hjem, da en voldsom brand tidligt lørdag morgen hærgede en beboelsesejendom i Sønderborg.

Det var en kvinde, der bor overfor ejendommen på Primulavej, som klokken 04.37 ringer 112.

- Hun kan se, at der er ild op ad muren og i lejligheder, fortæller vagtchef Jan Stokholm fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

Villabrand på Als sender folk inden døre
Villabrand på Als sender folk inden døre

Branden opstod formentlig ved en altan i stueetagen og bredte sig hurtigt til naboaltanen og lejlighederne over.

- Altanerne er træbeklædte, så det gik meget hurtigt og var meget voldsomt, siger Jan Stokholm.

- Ilden bredte sig fra altanerne til lejlighederne og videre op til taget. To af altanerne kollapsede og styrtede ned, men heldigvis er ingen personer kommet til skade, fortsætter han.

53-årig omkom i brand: Sengerygning måske årsag
53-årig omkom i brand: Sengerygning måske årsag

De fire lejligheder er helt udbrændte, og de syv personer, der boede i dem, skal genhuses.

- I første omgang har de klaret det selv og fået husly hos familie og venner, siger vagtchefen.

Politiets brandefterforskere skal nu undersøge, hvordan branden opstod.

- Der stod en knallert og en scooter til opladning under den altan, hvor branden tilsyneladende startede, så der kan muligvis være tale om noget kortslutning.

20.000 høns går tabt i brand ved Præstø
20.000 høns går tabt i brand ved Præstø

- Men nogen har også hørt fyrværkeri i området, så før efterforskerne og teknikerne har undersøgt brandstedet, kan vi ikke sige noget om årsagen, forklarer Jan Stokholm.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Ronaldo chokerer under interview: Er...
bt.dk
Én spiller tager skylden for kæmpe...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx