Af Ritzau - 10/05-17 23:49

Politi sigter Facebook-bilist for at flygte fra skadestedPoliti sigter Facebook-bilist for at flygte fra skadested

En bilist, der sendte live på Facebook, da hun kørte galt, bliver sigtet i tre forhold, oplyser politiet.

storybild

En kvinde sendte natten til mandag live på Facebook, hvor hun kørte over for rødt gentagne gange. I Buddinge Hovedgade gik det dog galt. Her ramte kvinden to parkerede biler, så hendes egen bil væltede om på siden (arkivfoto). (Billede: Reuters/Regis Duvignau)

En 31-årig kvinde, der natten til mandag kørte galt, mens hun sendte live på Facebook, vil blive sigtet for at køre og bruge håndholdt telefon, for at flygte fra et skadested og for at køre uden sele.

Det skriver TV2 Lorry.

Den 31-årige kvinde sendte live på Facebook, mens hun flere gange kørte over for rødt.

I Buddinge Hovedgade i udkanten af Storkøbenhavn ved krydset ved Stengårds Alle gik det dog galt. Her ramte kvinden to parkerede biler, så hendes egen bil væltede om på siden.

Efter uheldet stak hun af til fods, men politiet havde sikret videomaterialet, der viser episoden.

Ordensmagten opfordrede derfor kvinden til at melde sig selv.

Det skete få dage efter, og nu er kvinden sigtet for flere overtrædelser, oplyser Vestegnens Politi til TV2 Lorry.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx