02/05-18 11:57; Opdateret: 02/05-18 14:36

To mænd dømt: Mishandlede hjemløs og kastede ham i åTo mænd dømt: Mishandlede hjemløs og kastede ham i å

En svensk mand afgik ved døden efter et groft overfald i en haveforening. Onsdag er to mænd idømt fængsel.

storybild

København. To unge mænd slog og sparkede en 47-årig svensk hjemløs mand i april sidste år, så han fik brud på et ribben samt blodansamlinger i hjernen. Efterfølgende kastede de ham i en nærliggende å, hvor han druknede.

Den grove dødsvold fandt sted i Haveforeningen Vennelyst i København. Onsdag formiddag kendte Københavns Byret en 21-årig og en 22-årig mand skyldige i dødsvolden, oplyser anklager Anders Larsson.

Onsdag eftermiddag var nævningetinget klar med straffen til de to. Otte års fængsel til 22-årige Martin Thvilum Pedersen, mens Tobias Licht Sandager blev idømt seks års fængsel.

Den 22-åriges straf er højere, da den også tager højde for, at han har cirka 1000 dages retsstraf tilbage fra en tidligere dom.

Foruden dødsvolden er de to mænd fundet skyldige i almindelig vold mod den 47-årige svenskers ven, som de også skal have smidt i åen.

Retten fandt det dog ikke bevist, at de to unge kastede en sten i hovedet på vennen, og derfor er der kun tale om almindelig vold.

En 42-årig mand, der også var tiltalt for grov vold i sagen, blev derimod frifundet for alle forhold.

Foruden spark og slag førte de to unge mænd også en gren med torne 15 centimeter op i endetarmen på den svenske mand, så hans organer blev skadet. Efterfølgende kastede de ham altså i åen.

Sagen er rejst som en nævningesag, og anklager Anders Larsson krævede otte års ubetinget fængsel til de to. Desuden ville han have den 22-årige idømt de yderligere 1000 dages retsstraf.

De to unge mænd har forklaret i retten, at de ikke mishandlede de to svenskere. Der var tale om et "almindeligt slagsmål", lød det.

De havde besøgt den ene mands far i hans kolonihavehus. Efter en hyggelig middag gik de to mænd mod Christiania for at ryge en joint, da de så de to svenskere. Her startede slåskampen.

De følte sig angiveligt truet af den ene svensker, som ifølge dem var brudt ind i et kolonihavehus.

- Jeg løb hen til min far og sagde, at der var tyve i kolonihavehuset. Og så løb jeg tilbage til manden, der skubbede mig, så jeg væltede, forklarede den 22-årige.

- Manden løber væk, og jeg hører et plask. Han faldt nok i vandet, fordi han var fuld. Min far tog hans håndled, og vi hjalp ham op ad vandet, lød det.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
LIGE NU: Kronprinsen til Royal Run...
bt.dk
Kan du hjælpe? Politiet leder efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx