Af - 22/10-14 18:57

Ældresagen undrer sig: Om ti dage forsvinder Giro 413 fra æterenÆldresagen undrer sig: Om ti dage forsvinder Giro 413 fra æteren

Den 1. november forsvinder de populære radioprogrammer 'Giro 413' og 'Danmarksmester' fra P4. Nu skal de være digitale og det får Ældre Sagen til at undre sig.

storybild

(Billede: Polfoto/LAURIDSEN CARSTEN/WILMANN THOMAS)

Fra 1. november bliver det umuligt at stille sin almindelige radio ind på tonerne af 'Giro 413' og gætte med i quizprogrammet 'Danmarksmester.' Programmerne forsvinder fra Danmarks Radios P4.

De to programmer skifter kanal og rykker over på P5, der kun kan modtages digitalt. Ældre Sagen har i den anledning modtaget en del bekymringer og undrer sig over DRs beslutning.

- Vi har fået en del henvendelser fra vores medlemmer og vi regner med at modtage flere endnu, når ændringen træder i kraft, oplyser Jens Højgaard, der er souschef hos Ældre Sagens afdeling for samfundsanalyse.

Rykket til den digitale platform betyder, at man fremover skal lytte til programmerne via en DAB-radio, en smartphone eller via internettet.

Det er noget, der ikke altid falder let for den ældre målgruppe, som typisk lytter til programmerne.

Seertal: '1864' taber til 'Arvingerne' og 'Borgen'
Seertal: '1864' taber til 'Arvingerne' og 'Borgen'

Ældre Sagen har været i dialog med DR på baggrund af flytningen. De undrer sig stadig over, at man flytter de lytterkære programmer til et digitalt signal, når målgruppen er ældre mennesker, der ofte har svært ved det med teknologi.

- Der er mange af vores medlemmer, der har svært ved at finde ud af de nye ting, siger Ældre Sagens Jens Højgaard til metroxpress.

Han påpeger, at der er forskel på at have muligheden for modtage signalet rent teknisk og kunne finde ud af gøre brug af det.

Eurovision-selskab: DR mangler respekt for vores penge
Eurovision-selskab: DR mangler respekt for vores penge

Hos DR mener man dog ikke, at der er et problem ved at flytte de to populære programmer til en digital kanal. Ifølge en DR-boss er det kun én ud af 25, der ikke er i stand til at modtage signalet.

- Jeg anerkender selvfølgelig, at det er en udfordring for nogen. Men 96 procent af befolkningen har apparater, som kan modtage digital radio, og rigtig mange lyttere har også digital radio, skrev DR's radiochef Tor Arnbjørn til BT, da ændringen først kom ud i august.

’Giro 413’ kan høres digitalt for første gang på P5 søndag den 2. november, mens P5 overtager ’Danmarksmester’ fra mandag den 3. november.

DR afviser kritik: Koen led ikke overlast
DR afviser kritik: Koen led ikke overlast

P5 spiller musik fra de sidste 60 år og er målrettet et modent publikum.

LÆS OGSÅ: Svenskerne slipper: Danmark fortsat indlagt til tvangs-licens

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx