17/09-14 13:00

Margrethe Vestager indtager det varme sæde om to ugerMargrethe Vestager indtager det varme sæde om to uger

Den kommende danske konkurrencekommissær har fået dato og tid for sin høring i EU-Parlamentets udvalg.

storybild

(Billede: Polfoto)

Margrethe Vestager kan sætte et vigtigt kryds i kalenderen, efter at EU-Parlamentets udvalgsformænd har lagt puslespillet for høringer af de kommissærer, som den kommende kommissionsformand Jean-Claude Juncker har udpeget.

Den tidligere danske økonomi- og indenrigsminister, der er udpeget til posten som kommissær for konkurrence, indtager det varme sæde i parlamentet torsdag 2. oktober klokken 18, viser et udkast til høringsplanen.

Kæmpe lønhop: Vestager tjener mere end 99 procent af danskerne
Kæmpe lønhop: Vestager tjener mere end 99 procent af danskerne

Den endelige plan over kommissærhøringerne ventes udsendt torsdag efter godkendelse fra udvalgene.

Vestager skal høres af EU-Parlamentets økonomiudvalg.

Alle høringer kommer til at foregå mellem 29. september og 7. oktober. Kommissionens næstformænd er de sidste, som skal høres ifølge planen.


Der ventes små ændringer af tid og sted for nogle af kommissærerne, dog ikke for Margrethe Vestager.


Puslespillet er vanskeligt, da flere kommissærer skal høres samtidig, og da parlamentets forskellige udvalg deltager i flere høringer.

Omvæltninger i Vestagers privatliv ledte til EU-post
Omvæltninger i Vestagers privatliv ledte til EU-post

Inden 26. september skal den danske kommissærkandidat og hendes kolleger hver især have besvaret fem-seks skriftlige spørgsmål, som stilles af det eller de udvalg, der har ansvar for den efterfølgende mundtlige høring.

Kommissærerne skal også i løbet af den kommende uge besvare spørgsmål om privatøkonomi med mere, som en jury efterfølgende skal vurdere.


/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skærpet mistanke: Udbredt kemikalie...
bt.dk
Uheldig kameramand måtte syes efter...
bt.dk
Politiet: Mand faldt ned fra lygtepæl...
bt.dk
Mor bakker op om udskældt rektor: Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx