Af Ritzau - 25/03-17 09:36; Opdateret: 25/03-17 17:17

Tre mænd fængslet for vold og frihedsberøvelse i ØstjyllandTre mænd fængslet for vold og frihedsberøvelse i Østjylland

Politiet giver kun sparsom information i østjysk sag om vold og frihedsberøvelse i Aarhus og Silkeborg.

storybild

Tre mænd er anholdt i østjysk sag om vold og frihedsberøvelse. Arkivfoto. (Billede: Colorbox.dk)

Tre mænd fra Silkeborg og Tjele er lørdag blevet fremstillet i grundlovsforhør i en sag om grov vold og frihedsberøvelse. De er blevet varetægtsfængslet frem til 20. april.

Det oplyser vagtchef Østjyllands Politi Jens Rønberg.

Politiet har endnu ikke givet nærmere oplysninger om, hvornår kriminaliteten skulle være udøvet. Hvem der er offer i sagen, står fortsat også hen i det uvisse.

Politiet oplyser, at de påståede ugerninger skulle være foregået i Aarhus og i Silkeborg.

De anholdte er henholdsvis 24, 33 og 38 år.

Det var lørdag klokken 13, at Retten i Aarhus blev sat. Her blev de tre mænd stillet for en dommer, som afgjorde, at der var grundlag for at varetægtsfængsle mændene.

De tre mænd valgte at kære deres varetægtsfængsling.

Retsmødet blev holdt for såkaldt lukkede døre. Det betyder, at oplysninger om politiets bevismateriale og de sigtedes forklaringer til retten, ikke vil blive lagt frem i et offentligt retsmøde.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx