Af - 19/09-13 17:31; Opdateret: 19/09-13 18:02

Dansk sensation: Se den nuttede tigerungeDansk sensation: Se den nuttede tigerunge

Aalborg Zoo's to sumatratigre er blevet forældre.

storybild

Den nuttede tiger, der er afkom af huntigeren Kim på 13 år og 11-årige Batu. Foto: Aalborg Zoo

En 500 gram let plyskat kan vise sig at være en vaskeægte dansk sensation.

Det er Aalborg Zoo, der kan løfte sløret for den seneste tilføjelse, hvor Zoo'ens to sumatratigre er blevet forældre til en lille unge, der i morgen fylder en uge.

- Det er vores første sumatratiger-unge, og jeg tror også, at det er første gang, at der fødes sådan en i Danmark, fortæller rovdyrepasser i Aalborg Zoo Frank Thomsen til mx.dk.

Truet tiger
Sumatratigeren er stærkt truet og en af de seks arter, der er tilbage.

Ifølge Frank Thomsen er der formentlig kun 4-500 eksemplarer tilbage i naturen og et slag på tasken lyder, at der er omkring 200 tigre i avlsarbejde rundt omkring i Europa.

Derfor er der glæde i Aalborg Zoo over den nye tigerunge, selv om mere vil have mere.

- Desværre var der kun én. Vi ville gerne have haft lidt flere, det er altid nemmere at vokse op sammen med søskende, og nu har den kun sin mor, som ikke gider helt samme aktivitetsniveau, som jævnaldrende ville. Det havde været godt, hvis den havde haft nogen at spare med, siger Frank Thomsen.

LÆS OGSÅ: Odense Zoo mangler tigerfoder: Giv os din hest

LÆS OGSÅ: Kaos i Zoo: Ung kvinde dræbt af tiger

Det kan gå galt
De kommende uger bliver afgørende for ungens fremtid. Det er altafgørende, at moderen holder mælkeproduktionen i gang i tre uger. Ellers koster det den nyfødte livet.

- Vores eneste frygt er, at mor stopper med at producere mælk. Hvis det sker, så lader vi naturen gå sin gang. Selv hvis vi sætter ind, vil moderen ikke kendes ved ungen, så hvis mor ikke vil mere, så accepterer vi situationen, som den er, siger Frank Thomsen, der dog understreger, at man i så fald ikke vil lade ungen sulte ihjel, men foretage en aflivning.

Heldigvis er der dog intet, der på nuværende tidspunkt tyder på, at det skulle blive aktuelt. Faktisk er fødslen og den lille uges tid derefter gået så godt, at man allerede nu lader Zoo-gæsterne se ind til ungen.

En voksen sumatra-tiger vejer omkring 100 kilo, hvis det er en hun, og 150 kilo, hvis det er en han.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Jes Dorphs søn gik på samme skole som...
bt.dk
Efterlyser vinderen: Dansker har...
bt.dk
LIGE NU: Rørt kronprins Frederik...
bt.dk
Dansk turistmål truet af lukning...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx