27/09-14 08:15

Bilist med tårnhøj promille kørte med tre børnBilist med tårnhøj promille kørte med tre børn

Det er langt fra første gang, at politiet i Nordjylland stopper 24-årig for at køre med alkohol i blodet.

Nordjyllands Politi stoppede tidligt fredag aften en bilist i Moseby ved Pandrup, fordi bilen ikke havde nummerplader på.

Men det viste sig at være det mindste af bilisten problemer, for en alkoholtest på stedet viste, at den 24-årige mand havde en promille på mere end 3,0, oplyser vagtchef Michael Hæstrup Jensen.

Foruden bilisten, der i forvejen er kendt af politiet for at have kørt alkoholpåvirket, var der to andre voksne og tre børn i bilen. Ingen af de seks personer havde sikkerhedssele på.

Nordjyllands Politi har anholdt manden, der er fra lokalområdet, og taget ham med til politigården. Derudover er den røde VW Polo blevet beslaglagt og skal muligvis konfiskeres.

En politijurist skal lørdag tage stilling til, om den 24-årige mand skal fremstilles i et grundlovsforhør på grund af, at det ikke er første gang, han tages i at køre alkoholpåvirket.

/ritzau/


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mor bakker op om udskældt rektor: Jeg...
bt.dk
65-årig klappede ung servitrice i...
bt.dk
Skudramt lærer tackler elev og...
bt.dk
Læs Liverpool-stjernens fortryllende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx