09/10-14 19:08

Kemivagthund skal hjælpe forbrugerne gennem kemi-junglenKemivagthund skal hjælpe forbrugerne gennem kemi-junglen

Regeringen og Enhedslisten har afsat millioner til Kemiwatch, der skal udbrede viden om kemi i dagligdagen.

storybild

(Billede: Polfoto/Genrefoto)

Det skal være lettere for forbrugerne at finde rundt i, hvad der er af kemikalier i dagligdagen. Derfor er regeringen og Enhedslisten blevet enige om at sætte penge af til en kemikalievagthund med navnet Kemiwatch, der skal guide forbrugerne rundt og bide industrien i haserne.

Samlet får Kemiwatch 17,4 millioner kroner. Pengene skal bruges til at indsamle viden om de kemikalier, som omgiver os i hverdagen, og udbrede den viden til forbrugerne, oplyser Miljøministeriet.

Denne syge telefon kan smadre dit barns hørelse
Denne syge telefon kan smadre dit barns hørelse

Økologisk sexlegetøj er et hit: Danske kvinder vil  ha' dildoer lavet af træ
Økologisk sexlegetøj er et hit: Danske kvinder vil ha' dildoer lavet af træ

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at forhindre, at vi - og især vores børn - bliver udsat for skadelig kemi. Kemiwatch vil blive et effektivt redskab til at fravælge produkter, der indeholder skadelig kemi, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i en kommentar.

Millionerne er afsat til Forbrugerrådet Tænk, der skal oprette og passe vagthunden Kemiwatch.

- Forbrugerrådet har i årevis fungeret som forbrugernes vagthund og kan derfor få Kemiwatch hurtigt op at stå og drive organisationen effektivt til glæde for forbrugerne, siger ministeren, der oplyser, at det er en væsentlig større bevilling, end der tidligere har været afsat.

Kemiwatch skal blandt andet lave nye kemiske analyser af, hvilke kemikalier der findes i forskellige produkter for at tjekke virksomhedernes oplysninger. Og forbrugerne kan få del i informationerne via hjemmesider samt en hotline om kemikalier i forbrugerprodukter.

Politiker gør sig selv til forsøgskanin: Lagde krop til kemi-forsøg
Politiker gør sig selv til forsøgskanin: Lagde krop til kemi-forsøg

EU-debat: Skal kaffemaskinen slukke selv?
EU-debat: Skal kaffemaskinen slukke selv?

- Alt for mange skadelige kemikalier er i dag tilladte, og det er dybt frustrerende at det går så langsomt med at få forbudt farlig kemi, siger Per Clausen, Enhedslistens medlem af Miljøudvalget.

- Det er derfor et vigtigt fremskridt, at vi nu får etableret Kemiwatch, der skal give forbrugerne viden om, hvilke produkter de skal undgå, hvis de ønsker at gå udenom skadelig kemi, siger han i en pressemeddelelse.

Samtidig påpeger han, at vagthunden både vil gavne folkesundheden og lægge pres på industrien til at udfase de skadelige stoffer og erstatte dem med ufarlige alternativer.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medie: Prins Charles fik gæster til...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
En kronprins i highfive-højde
bt.dk
Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx