07/07-13 09:59

Åh nej! Astma og allergi fordoblet på 10 år i DanmarkÅh nej! Astma og allergi fordoblet på 10 år i Danmark

Det går værre end skidt med at bekæmpe astma og allergi i Danmark. Fra 1994 til 2005 er antallet af tilfælde fordoblet. Og det stopper ikke her.

storybild

Alternativ behandling af allergi: Metroxpress' journalist Signe Thomsen er testperson hos AllergiKompagniet, hvor behandler Torben M. Andersen forhåbentlig skal hjælpe Signe af med sin høfeber og husstøvmideallergi. (Billede: Thomas Freitag)

Antallet af allergiramte danskere er på himmelflugt. Fra 1994 til 2005 steg antallet af ramte danskere med 100 procent fra 10 procent af befolkningen til 21 procent.

Og ifølge fremskrivninger fra Astma og Allergi Danmark vil yderligere 700.000 danskere blive ramt af allergi inden 2020, skriver DR København.

Læs også: Folk med store næser er mere plaget af allergi

Det vil sige, at omkring 2.2 millioner danskere i 2020 vil have diagnosen Astma - eller allergi, skriver DR København.

På trods af den konstante vækst i sygdomstilfældene nedlagde regeringen i 2004 lægespecialet inden for netop astma og allergi.

Det får nu konsekvenser for regeringens målsætning om, at personer med astma- og allergisymptomer indenfor 8 uger skal have stillet den korrekte diagnose - den såkaldte udredningsgaranti.

Læs også: Her er der vanvittig høj allergi-risiko

- Kort fortalt, så kan vi faktisk ikke nå det på de otte uger, siger Lone Winther, specialeansvarlig overlæge på Klinik for Allergi på Gentofte Hospital, hovedstadens førende astma og allergiklinik. Det skriver DR København.

Formanden for Astma-Allergi Danmark, Torben Kjær, er langtfra overrasket.

- Folkesygdommen har været stedbarn i sundhedssektoren de sidste ti til femten år. Situationen for astma og allergipatienter i Danmark er helt utålelig. Det er faktisk bare blevet værre og værre, siger han og opfordrer til handling:

- Man bør omgående uddanne det tilstrækkelige antal speciallæger, og give området de faglige muligheder, der skal til, for at de kan løfte opgaven, siger Thokil Kjær til DR København.

Den øverst ansvarlige politiker i Region Hovedstaden, Regionsrådsformand, Vibeke Storm Rasmussen (S), erkender, at der er problemer på området, som bør løses, skriver DR København.

Hun kan dog ikke sige konkret, hvad hun vil gøre ved problemet.

- Vi må opbygge nogle videnssystemer og nogle systemer til vidensformidling i sundhedssystemet, som er mere veludbyggede, end dem vi har i dag, siger hun og fortsætter:

- Og så vil vi i Region Hovedstaden være nødt til at se på de problemer, der trænger sig på, og være med til at løse problemerne inden for de økonomiske rammer vi har. Det siger hun til DR København.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx