21/07-17 08:04

DF's krav om flere betjente vinder gehør hos VenstreDF's krav om flere betjente vinder gehør hos Venstre

Regeringspartiet Venstre er åbne for at skaffe flere betjente til yderområderne. Det er et fokuspunkt for DF.

storybild

København. Venstre er klar til at drøfte, om der skal være betydeligt flere betjente i Danmark.

Det skriver Preben Bang Henriksen, partiets retsordfører, i en mail til Ritzau. Udmeldingen kommer, efter at Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, har krævet, at optaget på politiskolen bliver øget markant næste år.

- Selv om denne regering har udvidet antallet af betjente betragteligt, tilført hjemmeværnsfolk, øget optaget på politiskolen og etableret kadet-uddannelsen, så tyder meget på, at der skal endnu mere til.

- Et af midlerne til fortsat at sikre borgernes tryghed kan være at øge optaget på politiskolen, men andre og måske hurtigere midler kan også overvejes.

- Venstre er positiv over for en generel udvidelse af politistyrken blandt andet med henblik på lavere responstider overalt i Danmark, skriver Preben Bang Henriksen.

Normaloptaget på politiskolen er 400 elever årligt. I 2016 var tallet 600. Og i 2017 forventer Rigspolitiet, at der vil blive optaget 744 nye politielever.

Et endnu højere optag skal sikre, at "politistyrken ikke falder endnu mere fra hinanden" på grund af blandt andet overarbejdspukler og ekstra bevogtningsopgaver, lyder det fra DF's retsordfører.

- Vi vil have et stærkere politi, der er mere lokalt funderet, så man føler, at politiet er tæt på, siger Peter Kofod Poulsen til Jyllands-Posten.

De Konservative og Socialdemokratiet støtter initiativet. Det samme gør Politiforbundet.

- For mig at se skal vi op i nærheden af 1200 nye politielever hvert år. Flere end 500 politibetjente forlod politiet sidste år, så det hjælper ikke meget at hæve optaget til 900, siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforeningen, til Jyllands-Posten.

Venstre melder sig altså klar til kigge på mulighederne:

- Vi drøfter gerne hurtigst muligt de nærmere detaljer med partierne og med Rigspolitiet, så den lokale tryghed fortsat kan prioriteres, skriver Preben Bang Henriksen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-træner tordner efter...
bt.dk
Sidste skoledag på gymnasium aflyst...
bt.dk
Medie: Nu ved vi, hvem der myrdede...
bt.dk
Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx