Af - 26/09-13 08:57

De redder liv – men politikere vil afskaffe demDe redder liv – men politikere vil afskaffe dem

De såkaldte stofindtagelsesrum - eller populært fixerum - skal afskaffes, mener De Konservative, der vil indføre nye 'akuthuse' i stedet.

storybild

Regeringens fixerum har reddet liv - alligevel vil Konservative af med dem. (Billede: Polfoto/Peter Mydske)

Regeringens fixerum til narkomaner har på under et år afværget 107 overdosis-situationer, der kunne være endt dødeligt. Alligevel vil De Konservative lukke fixerummene og i stedet bruge 120 millioner kroner på at oprette to nye såkaldte akuthuse i København og Aarhus.

»Fixerum er et plaster på såret, der kan dulme politikeres dårlige samvittighed, for 'så har man jo gjort noget'. Men de får ikke stofmisbrugerne ud af deres problemer,« mener partiets retsordfører Tom Behnke.

LÆS OGSÅ: Over 100 narkomaner i livsfare i fixerum

»I dag er det sværere for narkomaner at komme i behandling end at gennemføre en Ironman, fordi der sidder en mistroisk kommunal medarbejder, der ikke tror på, at stofmisbrugeren er motiveret nok. Sådan skal det ikke være i de nye akuthuse,« tilføjer han.

Men regeringen er allerede i gang med at afprøve et akut krisecenter til særligt udsatte stofmisbrugere, så der er ikke brug for nye initiativer, mener social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen.

»Fixerum har vist sig at være en stor succes og har allerede hjulpet mange udsatte borgere – derfor vil regeringen selvfølgelig heller ikke nedlægge dem,« understreger hun.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Yahya Hassan afbryder live-tv under...
bt.dk
Kent Nielsen anede ikke, at han ville...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx