Af Mrutyuanjai Mishra - 24/10-17 17:17

Efter omstridt TV2-dokumentar: På ét punkt har kvinder i Danmark det langt lettere end mændEfter omstridt TV2-dokumentar: På ét punkt har kvinder i Danmark det langt lettere end mænd

Danmark er blevet et omvendt Saudi Arabien, når det gælder fædres ret til at have kontakt med børnene. I Saudi Arabien har mænd og fædre alle fordelene, i Danmark har moren ret til at skubbe den biologiske far ud af deres fælles børns liv.

storybild

Vladimir Valiant og Leonardo.

Jeg har fulgt med i rigtig mange sager, hvor fædre kæmper med alt, hvad de har for at bevare en nogenlunde god kontakt med deres biologiske børn.

TV2 viste for nylig en hårrejsende beretning om to fædre, der kæmpede alt, hvad de kunne for at få deres børn tilbage fra Brasilien. Det er ikke kun to, men flere børn, der er blevet bortført til Brasilien fra Danmark.

Det var åbenbart den populære destination, man skulle vælge for at skubbe fædrene ud af børnenes liv. Jeg kender hele historien og har personligt fulgt med i deres kamp. Det var ikke nemt.

Bare udgifterne til at rejse til Brasilien, hyre advokater, biler og hotelværelser løber op i et uhyrligt beløb, som vi sagtens kan forestille os. Det, som vi ikke kan forestille os, er, hvorfor der er så mange fædre, der giver op.

Fædre giver op, fordi der ikke er mange krisecentre for mænd, der kan give dem juridisk bistand og ikke et eneste krisecenter for mænd, der får tilskud fra staten. De centre, der findes, som kan hjælpe fædre i krise, er lukningstruede, fordi de selv skal skaffe pengene.

Kvindekrisecentre får til gengæld 300 millioner eller mere. Jo flere kvinder der kommer til dem, desto bedre er forretningen, for det er med til give flere penge i kassen.

Kvindekrisecentrene kender ikke noget til de falske anklager mod fædrene, siger de, mens undersøgelser peger på, at langt over halvdelen af anmeldelserne mod fædrene er ubegrundede og falske; og oftest er det visse uetiske familieadvokater, der opfordrer mødrene til at anmelde fædrene for noget grov kriminalitet for at få fjernet den smule samvær, de har med barnet.

Der er nogle enkelte og bestemte formler, der virker. Først anmeldes faren for vold, voldtægt eller det, der er værre: pædofili.

Hvis det ikke lykkes at få Statsforvaltningen til at ophæve samværet, skal de flytte ind på et krisecenter for kvinder. Hvis det heller ikke virker, så kan man bortføre børnene og tage dem med uden for landets grænser.

Det, der skete for de to danske fædre, som Tv2 dokumentaren viste den 12. oktober, er kendsgerningen for mange fædre, der har deres sag liggende i årevis i Statsforvaltningen. Dommeren i Brasilien besluttede heldigvis, at børnene skulle tilbage til Danmark.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx