Af Ritzau - 11/12-16 03:35

Danskere vil undskylde til slaveefterkommere i VestindienDanskere vil undskylde til slaveefterkommere i Vestindien

49 procent af befolkningen ønsker, at Danmark officielt undskylder for at have handlet med slaver.

storybild

Kulturminister Mette Bock (LA) har svært ved at se, hvordan det hjælper nogen at undskylde for noget, der skete for 150 år siden. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Danmark bør officielt give en undskyldning til befolkningen på De Amerikanske Jomfruøer - den tidligere slavekoloni Dansk Vestindien - for i mange årtier at have handlet med og anvendt tusindvis af deres forfædre som slaver.

Det mener næsten hver anden dansker - 49 procent - ifølge en måling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Jyllands-Posten.

Imens svarer 36 procent nej til spørgsmålet om en undskyldning.

- Resultatet tyder på, at den diskussion, der i mange år har været om spørgsmålet, har medført en ændring i danskernes holdning, siger postdoc Astrid Nonbo Andersen, der forsker i historiepolitik på Dansk Institut for Internationale Studier, til Jyllands-Posten.

- Det er ikke usædvanligt, for ser man på andre undskyldninger for fortidens handlinger, er der altid gået en mangeårig diskussion forud.

På øerne i Caribien søger mange i dag efter deres afrikanske rødder. Eksempelvis er der oprettet en database, hvor slavernes efterkommere kan gå tilbage i historien og finde ud af hvem i deres slægt, der i sin tid blev fragtet over Atlanterhavet på de danske slaveskibe.

Både blandt mange indbyggere og lokale politikere som det mangeårige medlem af øernes senat Positive Nelson er der et stærkt ønske om en undskyldning 100 år efter, at det blev besluttet at sælge Dansk Vestindien til USA.

Siden 1998, da spørgsmålet om en undskyldning for alvor kom til debat i anledning af 150-året for slavernes frigivelse, har et flertal blandt politikerne afvist at give en officiel undskyldning.

Den politik vil regeringen fortsætte, oplyser kulturminister Mette Bock (LA) i en mail til Jyllands-Posten.

- Jeg kan sagtens se, at man kan argumentere for både det ene og det andet. Men jeg har faktisk svært ved at se, hvordan det hjælper nogen, at vi skal undskylde noget, der skete for 150 år siden, skriver Mette Bock, der støttes af et flertal i Folketinget.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Christiania-advokat mødtes med...
bt.dk
Motorcyklist og bilist i voldsom...
bt.dk
Mor rystet over børnehave: Tanken om,...
bt.dk
Skuespillerinde forsvarer forhold til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx