Af David Andersen - 22/11-17 11:09

Chok i Københavns Politi: Profileret politikommissær suspenderet i forbindelse med straffesagChok i Københavns Politi: Profileret politikommissær suspenderet i forbindelse med straffesag

Politiet bekræfter, at en politikommissær er suspenderet.

storybild

Københavns Politi fjerner hashboder i Pusher Street i Christiania. Billedet er et arkivfoto, og betjentene og de civile på billedet har ikke noget med sagen at gøre. (Billede: Liselotte Sabroe)

En højt profileret politimand fra Københavns Politi, der i en lang årrække har gjort karriere som blandt andet indsatsleder, og har stået i spidsen for indsatsen på Christiania, er blevet suspenderet.

Det bekræfter Københavns Politi over for BT og metroxpress.

Politiet vil ikke på nuværende tidspunkt redegøre for, om han er sigtet eller tiltalt for kriminalitet, men skriver i en mail, at han er suspenderet i forbindelse med en straffesag.

»Københavns Politi kan bekræfte, at Politikommissær ... (navn fjernet af redaktionen) er suspenderet grundet en verserende straffesag. Københavns Politi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.«

Ifølge BT og metroxpress' oplysninger er straffesagen mod den suspenderede betjent.

Den omtalte politimand har i kraft af sit arbejde på Christiania og senere som leder af bl.a. en indsatsgruppe mod narkotikahandel skaffet sig uvenner på halsen i flere forskellige miljøer i København.

I de miljøer har der i flere dage verderet rygter om, at politikommissæren er blevet anholdt og fyret. Rygter, som nu delvist er blevet bekræftet af politiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx