Af - 28/02-14 09:39

Folkene bag John Hitler-side: Vi griner MED BenjaminFolkene bag John Hitler-side: Vi griner MED Benjamin

Efter massiv opmærksomhed på Facebook-siden, der tager udgangspunkt i et videoklip med 12-årig handicappet dreng, forklarer folkene bag, at flere har misforstået meningen med siden.

storybild

(Billede: Facebook)

John Hitler-fænomenet har de seneste uger budt på flere Facebook-sider, spil, videoer og endda en sang, der tager udgangspunkt den 12-årige handicappede dreng Benjamins forkerte svar i quizprogrammet "Fredagsfesten" på DR Ultra. Da værten spurgte: "Hvad hedder Hitler til fornavn", svarede Benjamin promte: "John Hitler".

12-årig dreng mobbes med
12-årig dreng mobbes med "John Hitler"

Brugen af klippet startede en lavine af videoer, der brugte klippet i forskellige sammenhænge. Det fik Benjamins far til at stå frem og fortælle, at det efterhånden ikke var sjovt for familien længere.

Nu forklarer folkene bag den største John Hitler-side, hvordan ideen opstod, og hvad de tænker om al opmærksomheden.

- Det havde aldrig været idéen med siden, at den skulle være sådan et hit. Det var en intern joke mellem nogle venner, at vi havde lavet en fiktionel person der hed John Hitler.

- Nogle kom også til at misforstå konceptet med siden, men vi gjorde vores bedste for at forsikre dem, at siden IKKE griner af Benjamin, men blot af svaret “John Hitler”, lyder det i indlægget på siden, der har over 56.000 synes godt om-tilkendegivelser.

- Vi griner med ham, da han også selv bagefter siger fynsk (citeret) “Ikk’ en ski’” når han bliver spurgt om han overhovedet ved noget om anden verdenskrig, hvilket giver alle der ser klippet et smil på læben, pga. al den positive energi der kommer ud af ham.

I indlægget inviteres Benjamins forældre til at skrive ind, så der kan findes en løsning, hvis familien finder indholdet krænkende. Som det også fremgår af indlægget har sidens administratorer ikke ønsket at give et interview til metroxpress.

En Facebook-bruger skriver, at han nu tager sin video, der bruger et klip med Benjamin, ned. Han forklarer det sådan her:

- Jeg har valgt, at fjerne den video jeg lavede med John Hitler og Chuck Norris, da jeg synes det har taget en helt forkert drejning. Min video var udelukkende lavet for, at grine med drengen og ikke ad ham. Jeg har idag læst flere artikler omkring drengen og hans familie, og der fremgår det tydeligt, at de overhovedet ikke synes det er morsomt på nogen måde. Slår lige fast en sidste gang, at min video var lavet i sjov, og ikke fordi jeg ville mobbe drengen på nogen måde!

LÆS OGSÅ: “John Hitler”-sang indtager førstepladsen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx