18/12-17 16:08

Psykisk syg tævede sin mor ihjel med en hammerPsykisk syg tævede sin mor ihjel med en hammer

40-årig mand er dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling for at have slået sin mor ihjel på plejehjem.

storybild

En 40-årig sindssyg mand er dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling for drabet på sin mor. Free/Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau

Esbjerg. En 40-årig psykisk syg mand er mandag ved Retten i Esbjerg blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid for at have dræbt sin mor.

Det oplyser retten på sin hjemmeside.

Hans 70-årige mor boede på plejehjemmet Carolineparken i Varde.

Omkring midnat natten til 12. august sidste år overfaldt den dengang 38-årige mand sin mor på plejehjemmet.

Den ældre kvinde blev slået flere gange i hovedet med en hammer. Overfaldet var så voldsomt, at hendes hoved nærmest blev knust, og 4. oktober afgik hun ved døden.

Sønnen blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg. Da moren senere døde, blev sigtelsen ændret til drab.

En mentalundersøgelse af sønnen har vist, at han er sindssyg.

Derfor kan han ikke idømmes fængselsstraf, men er altså i stedet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden fastsættelse af længstetid.

Den 40-årige mand modtog dommen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter aflysning og halsoperation: Så...
bt.dk
Ekspert slår alarm: 'Det her er den...
bt.dk
Politiet med kryptisk udtalelse om...
bt.dk
Thomas Frank arbejder for FCM-boss:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx