Af Niels Thimmer - 03/01-14 12:24; Opdateret: 03/01-14 13:02

Efter video fra Kaldet til Islam: Tina går under jordenEfter video fra Kaldet til Islam: Tina går under jorden

I et såkaldt 'videosvar' fra den salafistiske gruppe 'Kaldet til Islam' til Dansk Folkepartis byrådskandidat i Svendborg Tina Petersen, vælger hun at gå under jorden.

storybild

(Billede: Polfoto/Youtube)

I en ny video nedkalder islamisk-salafistiske gruppe 'Kaldet til Islam' Allahs straf over Dansk Folkepartis byrådskandidat i Svendborg Tina Petersen.

Det sker efter at Tina Petersen på Facebook for to år siden kommenterede et billede af to burkakældte kvinder, der står ved siden af to store sorte affaldssække.

Som tekst skrev Tina Petersen:

- Hehe … Husk storskrald i morgen.

Tina Petersen blev efterfølgende anklaget efter racismeparagraffen. Men Tina Petersen er blevet frikendt for racisme 5. december 2013. En afgørelse, som anklager dog har anket til Landsretten.

Det skriver Jyllands-Posten i dag.

I 'Kaldet til Islams' video bliver følgende personer også fremhævet som nogle, der skal mærke Allahs vrede:

Venstres Inger Støjberg, justitsminister Karen Hækkerup (S), digteren Yahya Hassan og tegneren Kurt Westergaard.

- De vil blive ved med at krænke og tale ned til Islam, så længe vi er passive. Det er vores pligt og vores ansvar at beskytte islam og muslimerne og forsvare dem lige meget hvad, om det så skal koste vores tid, vores penge, vores familie, vores liv. Så skal vi være klar til at beskytte Islam, lyder det i videoen.

Stemmen i videoen fortsætter:

- Jeg spørger Allah [...] om at sende en specifik straf på dig, Tina Petersen, og jeg spørger Allah om, at han må lamme dig resten af dit liv, for I skal vide, at vi vil aldrig nogensinde vil være passive, når det kommer til, at man håner og snakker ned om islam

Tina Petersen har meldt personerne bag 'Kaldet til Islam' til politiet.

Se videoen fra 'Kaldet til Islam' her.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx