Af Maria Christine Madsen - 10/07-17 08:06; Opdateret: 10/07-17 08:43

Politiet ledte efter forsvundne Elly: Nu er der godt nyt i sagenPolitiet ledte efter forsvundne Elly: Nu er der godt nyt i sagen

Fyns Politi leder i øjeblikket efter den 84-årige Elly Margrethe Thygesen, der søndag aften forsvandt fra sit plejecenter i Ferritslev.

storybild

(Billede: Fyns Politi)

OPDATERET 08.40:

Fyns Politi oplyser nu, at en borger på Skovgyden i Langeskov har fundet Elly.

'Vedkommende havde fundet en ældre kvinde, som virkede konfus. Det viste sig at være den efterlyste 84-årige kvinde, som søndag aften gik fra Åhaven Plejecenter i Ferritslev. Kvinden har det efter omstændighederne godt', skriver politiet i en pressemeddelelse.

-

Den ældre kvinde, der er dement, gik fra Åhaven plejecenter og forsvandt i ukendt retning søndag aften. Politiet modtog en anmeldelse om, at hun var forsvundet, klokken 20:53.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Den forsvundne kvinde beskriver som cirka 170 centimeter høj og slank af bygning. Hun har mørkt, kort hår, og hun var iført en stribet bluse og grå bukser.

'Elly er i øvrigt godt gående af sin alder', skriver politiet.

Politiet leder i øjeblikket efter Elly med flere patruljer, blandt andet hundepatruljer - ligesom der er indsat en helikopter i området for at søge efter hende.

Tidligt mandag morgen oplyser vagtchefen fra Fyns Politi til BT, at man endnu ikke har fundet spor efter hende.

»Vi leder fortsat med lys og lygte efter hende, men der er desværre ikke noget nyt i sagen. Vi håber, at når folk nu her begynder at vågne, kan hjælpe os med at lede efter hende og holde øje, så det måske kan føre til, at vi finder hende,« siger vagtchefen.

Politiet opfordrer derfor borgere i området til at kigge efter i deres haver, i skure, i udhuse og lignende for at se, om Elly skulle have søgt derhen for ly i løbet af natten.

Hvis du har set eller bemærket noget, som kan have betydning for, at politiet kan finde Elly, så ring til Fyns Politi på telefonnummer 1-1-4.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx