Af - 09/05-14 06:10; Opdateret: 09/05-14 10:35

Far til bortførte børn kræver 100.000 i erstatningFar til bortførte børn kræver 100.000 i erstatning

Dansk mand kræver penge fra sin islandske eks-kone, der har bortført deres tre fælles døtre til Island.

storybild

Hjördís Svan Aðalheiðardóttir sidder varetægtsfængslet, fordi hun har bortført sine børn til Island. De tre døtres far kræver desuden en godtgørelse fra hende, fordi hun stak af med børnene.

Den danske far til de tre piger på seks, otte og ti år, der som beskrevet i gårsdagens metroxpress er blevet bortført til Island af deres mor, kræver 100.000 kroner i godtgørelse fra moderen.

'Det har været en forfærdelig oplevelse at være blevet revet væk fra børnene,' forklarede han i sidste uge i Retten i Kolding.

Mor mistænker far for at misbruge deres tre døtre – nu sidder hun i fængsel
Mor mistænker far for at misbruge deres tre døtre – nu sidder hun i fængsel

De tre døtres islandske mor, Hjördís Svan Aðalheiðardóttir, er anklaget for at have bortført børnene, men siger selv, at hun tog døtrene med for at beskytte dem mod faren, som ifølge hende har forgrebet sig på dem.

De påstande blev i retten bakket op af en pædagogisk assistent fra den børnehave, hvor den yngste datter har gået:

'Hun sagde ofte, at far var vred, sparkede, slog og råbte grimme ord', forklarede den pædagogiske assistent i retten.

Kvinde smed sit barn i hovedet på politiet
Kvinde smed sit barn i hovedet på politiet

I de 10 måneder, den yngste datter var i institutionen, blev der ifølge den pædagogiske assistents forklaring indgivet fire underretninger til Horsens Kommune – blandt andet fordi den seksårige pige havde forklaret, at 'far rører mig her', mens hun pegede på sit skridt.

'Hun tegnede altid et hus med sin mor og sine søskende og nogle gange far, der stod i et hjørne med et vredt ansigt,' forklarede den pædagogiske assistent videre.

Påvirket biltyv slog mand ned og stjal fem-årigt barn
Påvirket biltyv slog mand ned og stjal fem-årigt barn

En af moderens bekendte vidnede også i retten.

'[Den yngste datter] fortalte pludselig, at far undersøgte dem i skridtet. [Navn fjernet af redaktionen] forsøgte at berolige hende og sagde, at det nok havde været fordi, de havde været på toilettet. Det blev der svaret nej til og det blev gentaget, at han undersøgte hende, og at han havde sat en finger op i hendes tissekone,' forklarede den bekendte.

Tønderpigen i rørende interview: Måske tilgiver jeg min mor en dag
Tønderpigen i rørende interview: Måske tilgiver jeg min mor en dag

Anklagerne afvises imidlertid af faren, der ikke mener, at børnehaven var et godt sted for den yngste datter, fordi moren fik lov til at komme der og efter farens opfattelse forsøgte at få den yngste datter til at sige 'alt muligt', blandt andet om, at 'han havde pillet i hendes tissekone'.

Faren mener, at moren 'i allerhøjeste grad' har fået pigerne til at 'sige ting om ham'. Sagen forventes afgjort på tirsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx