Af - 23/02-14 20:25

Politiker giver 500 kroner til Christinas selvmordsrejsePolitiker giver 500 kroner til Christinas selvmordsrejse

28-årige Christina Gregersen fra Aarhus, der lider af en dødelig hjernesygdom, samler penge ind til en værdig afsked med livet.

storybild

Christina Gregersen fik konstateret den arvelige og dødelige hjernesygdom Huntingtons for godt et år siden. Hun er bange for at ende som en grøntsag, og derfor samler hun penge ind til en selvmordsrejse. Den indsamling har VU-formand Jens Husted i dag lovet at støtte med 500 kroner. (Billede: Privatfoto og PR-foto)

- Det er en menneskeret at bestemme over sit eget liv og sin egen død.

Med den begrundelse har Jens Husted, formand for Venstres Ungdom, besluttet at give 500 kroner til 28-årige Christina Gregersen fra Aarhus, der fredag oprettede en indsamling på siden Caremaker. Pengene skal gå til, at hun kan dø på en værdig måde i form af et såkaldt assisteret selvmord i Schweiz, hvor den slags er tilladt.

Ungdomspolitikere: Christina skal have lov at dø i Danmark
Ungdomspolitikere: Christina skal have lov at dø i Danmark

Hun har nemlig – ligesom sin mor, der døde i 2003 – den sjældne og dødelige sygdom Huntingtons, der lammer dele af hjernen, så man ændrer personlighed og stopper med at kunne kontrollere sine bevægelser.

- Min mor var meget aggressiv, så jeg frygter også, hvordan jeg vil være over for andre, selv om alle sygdomsforløb ikke er ens. Jeg vil gerne skåne min familie og mine venner for det, jeg selv har været udsat for, forklarede Christina forleden til mx.dk.

Hun har sjælden sygdom: 28-årig samler ind til at tage livet af sig
Hun har sjælden sygdom: 28-årig samler ind til at tage livet af sig

Hendes mål er at indsamle 120.000 kroner, men hen over weekenden er der blot blevet indbetalt små 1.000 kroner. Den unge Venstre-løves bidrag får det beløb til at stige et ordentligt nok, men allerhelst så Jens Husted egentlig, at aktiv dødshjælp blev tilladt i Danmark.

- Selvfølgelig skal aktiv dødshjælp foregå under ordentlige forhold, og det skal selvfølgelig heller ikke være sådan, at man bare kan gå ind fra gaden og tage sit eget liv. Der skal en længere proces til. Men til syvende og sidst mener jeg, at en værdig død er en menneskeret. Derfor er vi tilhængere af aktiv dødshjælp, siger han til mx.dk.

Fik kønsskifteoperation - derefter aktiv dødshjælp!
Fik kønsskifteoperation - derefter aktiv dødshjælp!

Også Konservativ Ungdom, Radikal Ungdom, Dansk Folkepartis Ungdom og Liberal Alliances Ungdom støtter aktiv dødshjælp i Danmark, mens ikke et eneste af Folketingets otte 'voksen'-partier går ind for aktiv dødshjælp.

Til gengæld er et stort flertal i befolkningen positive over for en lovændring på området, har flere meningsmålinger vist.

Man anslår, at cirka 400 danskere har Huntingtons sygdom.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx