Af Ritzau - 14/12-16 16:38

Mænd snød investorer og Skat for tocifret millionbeløbMænd snød investorer og Skat for tocifret millionbeløb

Tre mænd er blevet kendt skyldige i bedrageri og skattesvig ved Retten i Lyngby. En fjerde blev frifundet.

storybild

Tre mænd er onsdag eftermiddag blevet dømt i en større sag om bedrageri og skattesvig ved Retten i Lyngby. Arkivfoto. (Billede: Free)

Tre mænd er onsdag eftermiddag blevet dømt i en større sag om bedrageri og skattesvig ved Retten i Lyngby.

Det oplyser anklager Rachid Elkot.

De tre blev idømt såkaldte kombinationsdomme. Det betyder, at ikke hele dommen skal afsones.

CB fik tre år og seks måneder, hvor et halvt år skal foregå i et fængsel.

Den anden, PS, fik to og halvt år, hvor det halve skal afsones, mens den tredje mand, JG, blev idømt et års betinget fængsel med samfundstjeneste.

CB og PS blev kendt skyldige i alle tiltalepunkter.

De fire mænd var tiltalt for skattesvig og bedrageri i et finansselskab, som blev begæret konkurs i 2013. Cirka 30 investorer blev snydt for millioner, ligesom de offentlige kasser gik glip af penge.

Bedrageriet løb op i seks millioner kroner, mens skattevæsenet blev snydt for cirka 17 millioner kroner.

De tre har nu 14 dage til at beslutte, om de vil anke onsdagens afgørelse til landsretten.

En fjerde person, der også var tiltalt, blev frifundet.

Anklagemyndigheden vil nu vente på at modtage dommen på skrift, før man vil tage stilling til, om frifindelsen af den fjerde person skal ankes til landsretten, oplyser Rachid Elkot.

De tre mænd har under retssagen været beskyttet af et navneforbud. Det blev onsdag besluttet, at navneforbuddet fortsætter, indtil ankefristen udløber.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx