28/12-17 06:53; Opdateret: 28/12-17 07:16

Minister hives ind i sag om milliontab i kommunerMinister hives ind i sag om milliontab i kommuner

Magnus Heunicke har kaldt økonomiministeren i samråd i sag, der kan have kostet kommuner millioner.

storybild

Magnus Heunicke vil have svar på, hvorfor en regnefejl, der har kostet en række sjællandske kommuner hundredvis af millioner, ikke er blevet taget alvorligt. Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

København. Tidligere transportminister Magnus Heunicke (S) går nu ind i kampen for at skaffe sjællandske kommuner kompensation for, hvad de mener er, en regnefejl.

Det skriver avisen Sjællandske.

Heunicke har således kaldt økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i samråd om en sag, hvor kommunerne Næstved, Vordingborg og Faxe tilsammen mener at være gået glip af omkring 186 millioner statskroner.

- Vi skal have klarlagt den sag. Og jeg ønsker besked på, om kommunerne kan få kompensation, og hvordan man undgår tilsvarende fejl i fremtiden, siger Magnus Heunicke til Sjællandske.

I perioden 2015-2018 har Næstved, Vordingborg, Sorø, Guldborgsund, Faxe, Slagelse og Lolland kommuner samlet mistet over 483 millioner kroner i udligning.

I samme periode har hovedstadskommunerne fået ekstra penge.

Ifølge Sjællandske har staten kendt til regnefejlen siden 2014, og Magnus Heunicke vil have svar på, hvorfor fejlen ikke er taget alvorligt.

Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S) har taget initiativ til, at borgmestrene i syv kommuner i Region Sjælland får et møde med økonomi- og indenrigsministeren.

Carsten Rasmussen vil ikke udelukke, at hele sagen kan ende med, at en række kommuner lægger sag an mod staten.

- Jeg mener, at de har en god sag. Vi skal lægge politisk pres på ministeren, så vi får løst det problem. Kommunerne mangler pengene, siger Magnus Heunicke til Sjællandske.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Klopp efter vild målfest: Det var tæt...
bt.dk
Mette Gjerskov fyret med øjeblikkelig...
bt.dk
Emil er flyttet fra Jylland til...
bt.dk
Friends-stjerne deler ulækkert...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx