21/09-13 23:20

Boligkrisen har skabt et nyt UdkantsdanmarkBoligkrisen har skabt et nyt Udkantsdanmark

Boligkrisens ofre bor især i Syd- og Vestsjælland, viser en ny stor undersøgelse

storybild

(Billede: Polfoto)

Boligkrisens ofre bor især i Syd- og Vestsjælland, viser en ny stor undersøgelse fra Syddansk Universitet, som baserer sig på registerdata fra over 75 procent af alle boligejere i Danmark.

Her skylder mere end hver sjette boligejer mere i sin bolig, end den kan sælges for - og er dermed det, der kaldes teknisk insolvent.

Det skriver Politiken Søndag.

- Man har ellers talt meget om unge i københavnske ejerlejligheder som boligkrisens ofre, fordi boligpriserne faldt mest der. Men vi ser nu, at de langtfra dominerer det samlede billede for hovedstadsområdet, hvor meget få er insolvente sammenlignet med resten af landet, siger Morten Skak, lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet, til Politiken.

Undersøgelsen bygger på de seneste tal, som er fra 2010. Siden da er størstedelen af de danske ejendomspriser faldet yderligere.

I København skyldte blot 5 procent af boligejerne i 2010 mere i deres bolig, end den kunne sælges for. I resten af landsdelene lå tallene på mellem 8 og 12 procent - på nær i Syd- og Vestsjælland. Her skyldte hele 18 procent af boligejerne mere i deres bolig, end den kunne sælges for.

Økonomiprofessor Finn Østrup fra CBS nikker genkendende til konklusionerne i undersøgelsen. Han henviser til, at Syd- og Vestsjælland blev en ventil for hovedstadsområdet, da der var højtryk på boligmarkedet i 00'erne.

- Priserne i hovedstadsområdet blev så høje, at de nærmest pressede folk ud til byer som Slagelse, Ringsted og Næstved. Nu, hvor det går bedre, vil folk gerne tilbage til hovedstaden igen. Men det kan de ikke, for de kan ikke komme af med deres bolig, siger han til Politiken.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter sindssygt nedrykningsdrama: BT...
bt.dk
Dyrere benzin på vej
bt.dk
Annette Heick: Er din kone blevet mand?
bt.dk
Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx