Af Niels Pedersen - 03/01-18 21:43

Genial eller dybt egoistisk? Maibritts usædvanlige parkering skaber vild debat Genial eller dybt egoistisk? Maibritts usædvanlige parkering skaber vild debat

De fleste læsere elsker dog hendes tilgang.

storybild

Denne parkering (bilen i midten) kastede en bøde af sig, men Ann Maibritt Ehlers klagede og fik den annulleret. (Billede: Privat)

Ann Maibritt Ehlers' parkering på tværs af båsen har medført en livlig og intens debat blandt brugerne på BT's Facebook-side. For er den genial eller vildt egoistisk? Det er folk mildest talt uenige om.

Det var en martsaften i 2017, at Ann Maibritt Ehlers efter forgæves at have ledt efter en parkeringsplads, valgte at parkere sin bil på tværs af båsen. Hun fik en bøde for parkeringen, men klagede straks over den og fik medhold. Det synes brugeren Mya M. Andersen var helt på sin plads.

Ann Maibritt Ehlers opfordrer selv andre danskere med små biler til at følge hendes eksempel, så der bliver plads til at flere kan parkere i byzonerne. Villy Eksberg er enig og mener ligefrem, at kommunerne med fordel kunne indrette parkeringsbokse til parkeringer som Ann Maibritt Ehlers'.

Men det er bestemt ikke alle, der deler begejstringen for den noget alternative parkering. Rune Christoffersen kalder den ligefrem for 'en egoistisk lorteparkering' og argumenterer i et længere indlæg for, hvorfor han er indædt modstander af parkeringer på tværs af båsene.

Flere brugere undrer sig over, at Ann Maibritt Ehlers fik medhold i sin klage. Blandt andre Per Vismark Larsen, som ikke mener at den er lovlig ifølge færdselsloven.

Det skaber grobund for en diskussion om, hvorvidt en parkering på tværs af boksen kan kategoriseres som værende i færdselsretningen eller ej. Andre brugere påpeger, at parkeringer som Ann Maibritt Ehlers' måske slet ikke er så smart, hvis flere begynder at benytte sig af dem.

Da Københavns Kommune sendte Ann Maibritt Ehlers afgørelsen på hendes klage over parkeringsbøden, blev det da også understreget, at en sådan parkering kan kaste en bøde af sig, hvis politiet 'anser denne måde at parkere på som en risiko for trafiksikkerheden.' Men hun har ikke fået flere bøder for parkeringen.

Du må ikke standse eller parkere din bil på en måde, så det kan være til fare eller ulempe for den øvrige trafik.

Når du parkerer eller standser din bil, må det kun ske i højre side af vejen i færdselsretningen. På mindre befærdet vej og vej med ensrettet trafik kan standsning eller parkering dog ske i venstre side.

Kilde: FDM og færdselsloven

Det store flertal af BT's læsere synes, Ann Maibritt Ehlers' utraditionelle parkering er smart. Hele 85 procent af de over 36.000, som i skrivende stund har deltaget i afstemningen, mener, at en parkering på tværs af båsen er en god idé - hvis der er plads til bilen, vel at mærke.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx