08/05-18 20:57; Opdateret: 08/05-18 21:08

Tre er fængslet i to uger efter knivstik i EsbjergTre er fængslet i to uger efter knivstik i Esbjerg

Ifølge avis fandt politi knap 30.000 piller i forbindelse med knivstikkeri i lejlighed i Esbjerg.

storybild

Esbjerg. To mænd og en kvinde er tirsdag blevet varetægtsfængslet i to uger efter et knivstikkeri i Esbjerg natten til tirsdag, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

De tre sigtede er en 32-årig mand fra Varde, en 32-årig mand fra Esbjerg og en 28-årig kvinde fra Esbjerg.

De blev anholdt om natten i en lejlighed på tredje sal i Esbjerg, da politiet fandt en 36-årig mand liggende på en trappeafsats ved lejligheden.

Sigtelsen mod de tre lyder på, at de skal have begået et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlige karakter. Desuden sigtes de tre for at have solgt narko.

Ifølge JydskeVestkysten fandt politiet ifølge sigtelsen ikke mindre end 28.910 piller af fire-fem forskellige slags i lejligheden. Avisen skriver desuden, at de tre er sigtet for at have stukket manden mindst ti gange.

Ved grundlovsforhøret nægtede de sig alle skyldige i begge sigtelser.

Den 36-årige kom alvorligt til skade ved knivstikkeriet. På et tidspunkt var han i livsfare, men læger oplyser tirsdag, at hans tilstand er stabil.

Politiet rykkede ud klokken 00.30, efter at man havde modtaget flere anmeldelser om husspektakler i en lejlighed på Nygårdsvej i Esbjerg. Da politiet nåede frem, fandt patruljen manden.

Lejligheden bar ifølge politiet præg af tumult, og af at det var her, episoden fandt sted.

Tirsdagens retsmøde blev holdt for lukkede døre, og derfor er det ikke muligt for offentligheden at høre de sigtedes forklaringer. Derfor står motivet stadig uklart.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Kendt tv-ekspert boede på krisecenter...
bt.dk
Silkeborg-manager efter drama:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx