Af Simon Boas - 26/11-17 17:06

Dansk skuespiller fortæller om seksuelt overgreb - og det var bare én ud af mange gangeDansk skuespiller fortæller om seksuelt overgreb - og det var bare én ud af mange gange

Den danske skuespiller Lotte Arnsbjerg fortæller, hvordan hun er blevet udsat for seksuelle overgreb i filmbranchen.

storybild

Lotte Arnsbjerg er uddannet på Skuespillerskolen på Odense Teater og var tilknyttet flere forskellige teatre i Odense og København, inden hun 1987 dukkede op som Debbies rebelske søster i TV-serien "Alle elsker Debbie" og senere som præsten i den populære TV-serie "Strisser på Samsø". (Billede: Søren Bidstrup)

Skuespiller Lotte Arnsbjerg melder sig nu i koret af kvinder, der har oplevet at blive udsat for et seksuelt overgreb eller krænkelse i den danske filmbranche.

»Pludselig vender han sig om. Så hiver han mig ned i sengen og begynder at kysse mig over det hele, og han lægger sig oven på mig. Det er virkelig ubehageligt. Jeg får rejst mig op og vredet mig fri, og jeg siger til ham, at det er jeg ikke interesseret i.«

Sådan lød det, da skuespilleren Lotte Arnsbjerg, der er kendt fra blandt andet serien Strisser på Samsø, lørdag formiddag stod frem i programmet AK24Syv på Radio24Syv og fortalte om én blandt mange ubehagelige oplevelser, som hun har haft i den danske skuespillerbranche.

Episoden fandt sted, da hun var i starten af 30'erne i forbindelse med en teaterproduktion i København, og det var ifølge Lotte Arnsbjerg instruktøren på produktionen, som tilsyneladende forgreb sig på hende, efter han angiveligt havde forsøgt at flirte med hende undervejs i produktionen.

Selv forklarer hun, at hun er typen, der godt kan lide at give folk skuldermassage, og det var tilsyneladende det, der fik instruktøren til at spørge, om Lotte Arnsbjerg ville med op på et loftrum. Her bad han hende sætte sig oven på ham og give massage.

Lotte Arnsbjerg indvilligede, selv om hun egentlig mest havde lyst til, at de begge sad op, forklarede hun i programmet, og efter nogen tid skete det, at instruktøren hev hende ned og forsøgte at kysse hende.

Efterfølgende var instruktøren meget vred på Lotte Arnsbjerg, forklarede hun til Radio24Syv, og han begyndte at mobbe hende og hænge hende ud, ligesom han også talte dårligt om hende i skuespillerkredse.

Lotte Arnsbjergs fortælling kommer i kølvandet på #metoo-kampagnen, der er gået verdens rundt på de sociale medier de seneste uger, efter den amerikanske skuespillerinde Alyssa Milano, startede kampagnen på Twitter, hvor hun opfordrede alle ramte kvinder til at råbe op, hvis de har været udsat for sexchikane eller deciderede overgreb.

'Foreslået af en ven: »Hvis alle kvinder, som er blevet chikaneret eller overfaldet seksuelt, skrev 'MeToo (Også mig, red.)' som en opdatering, kan vi måske give folk en idé om, hvor stort et problem det er,' skrev den 44-årige stjerne.

Hele bevægelsen er sat i gang som følge af den seneste tids afsløringer om Hollywood-produceren Harvey Weinstein, der er anklaget for at have forgrebet sig seksuelt på adskillige kvinder mod deres vilje i løbet af en periode på flere år.

En af kvinderne, der er stået frem og har fortalt, at hun er blevet voldtaget af Harvey Weinstein, er skuespillerinden Rose McGowan, som Alyssa Milano spillede sammen med i serien 'Heksene fra Warren Manor'.

Se Lotte Arnsbjerg forklare om episoden i Radio24Syv herunder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx