Af Ritzau - 14/06-17 20:36; Opdateret: 14/06-17 20:55

To ud af tre studerende bliver ikke udfordret fagligtTo ud af tre studerende bliver ikke udfordret fagligt

67 procent af studerende på videregående uddannelser har ikke svært ved at leve op til det faglige niveau.

storybild

- Når så mange af de studerende ikke synes, at de har svært ved at leve op til det faglige niveau, så tyder det på, at vi har behov for at løfte niveauet, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V). (Billede: Scanpix/Asger Ladefoged)

To ud af tre studerende på videregående uddannelser vurderer, at det ikke er svært at leve op til det faglige niveau på deres uddannelse.

Det viser en analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Her er 11.720 danske studerende blevet spurgt, om det er svært at leve op til det faglige niveau på studiet.

67 procent er uenige eller meget uenige i, at det er svært at leve op til det faglige niveau.

- Når så mange af de studerende ikke synes, at de har svært ved at leve op til det faglige niveau, så tyder det på, at vi har behov for at løfte niveauet.

- Det bekræfter mig i, at det er rigtigt at have et skarpt fokus på kvalitet fremover, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i en pressemeddelelse.

18 procent af de akademisk bachelorstuderende er enige eller helt enige i, at det er svært at leve op til det faglige niveau. Det samme gælder for 13 procent af de kandidatstuderende.

Men man skal ikke tolke tallene som et udtryk for, at danske studerende er uambitiøse.

Det mener forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Sana Mahin Doost.

- Det er nemt at sige, at de studerende springer over, hvor gærdet er lavest, og er tilfredse med blot at bestå deres fag. Det er ikke min oplevelse.

- Vi har dygtige studerende, der arbejder hårdt for at leve op til kravene, siger hun til Berlingske.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx