Af Nadia Guldbæk Welch - 08/09-17 22:39

Træt af regnvejret? Så har DMI en kedelig nyhed til digTræt af regnvejret? Så har DMI en kedelig nyhed til dig

Det våde vejr stopper ikke lige foreløbigt, lyder meldingen fra DMI.

storybild

Arkivfoto. Den danske sommer har været hårdt ramt af regn, og efteråret fortsætter i samme spor. (Billede: Mads Claus Rasmussen)

Er du blandt dem, der håber på at kunne pakke gummistøvlerne væk indenfor en overkommelig fremtid, bliver du slemt skuffet.

De seneste dage har stået på regn, regn og atter regn mange steder i landet, og det kommer ikke til at ændre sig lige foreløbigt.

Det fortæller Janne Hansen, der er vagthavende ved DMI, til BT.

»Det ser meget ustadigt ud den kommende uges tid. Vejret bliver meget efterårsagtigt, og det er jo også sådan en måned, vi er gået ind i,« siger hun.

En lille trøst er dog, at der umiddelbart ikke kommer skybrud eller voldsomme byger, som det ellers har været tilfældet flere gange i løbet af sommeren.

»Der er ikke noget, der tyder på, det bliver kraftige byger. Men der kommer perioder med regn,« siger Janne Hansen, der dog tilføjer, at der også kan komme et lille solstrej af og til.

Præcist hvor i landet byerne kommer til at ramme er svært at sige lige nu, men det er ifølge Janne Hansen muligt, at det er hele landet, der bliver ramt af regn de næste mange dage.

Og på lidt længere sigt ser det ikke meget bedre ud, hvilket dog også skyldes årstiden.

»Vi er i efterårsmånederne og kommer snart til vintermånederne, og der er der generelt perioder med regn. Så vi skal indstille os på, at vejret bliver ustadigt det kommende stykke tid,« siger Janne Hansen.

Massive mængder af nedbør drev onsdag ind over Danmark, og regnen fortsatte i et døgn. Nogle steder faldt der op til 99 mm. regn, hvilket svarer til mere end en måneds regn.

»Nedbøren har været relativ ekstrem, og det ser vi absolut ikke ofte,« siger vagthavende ved DMI Lars Henriksen.

DMI kalder gårsdagens vejr for 'monsterregnvejr' på deres hjemmeside.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx