Af Ritzau - 05/06-17 13:03; Opdateret: 05/06-17 14:30

Betjent alvorligt kvæstet af psykisk syg mandBetjent alvorligt kvæstet af psykisk syg mand

En psykisk syg mand gik lørdag aften til angreb på to betjente, da de opsøgte ham i hans lejlighed i Esbjerg.

storybild

En betjent blev alvorligt kvæstet, da han lørdag aften skulle tale med en psykisk syg mand i Esbjerg. Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

En betjent kom lørdag aften alvorligt til skade, da en psykisk syg mand angreb ham og en af hans kolleger i Esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag eftermiddag.

Klokken 23.08 blev politiet kaldt ud til en adresse i bydelen Gjesing, hvor en 26-årig mand opførte sig højrøstet.

To patruljer blev sendt til adressen, hvor betjentene opsøgte manden i hans lejlighed.

Det fik den 26-årige til at gå til angreb på de to betjente. Den ene fik alvorlige læsioner på overkroppen og er mandag stadig indlagt på Sydvestjysk Sygehus. Den anden betjent slap med mindre skader.

Ved hjælp af peberspray lykkedes det at få overmandet og anholdt den 26-årige. Han er nu indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Selv om han er sigtet for voldt mod tjenestemand har anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi besluttet, at han ikke skulle fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx